0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Satirisk bladrebog

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man hører jo rygter om alternative terapeuter, hvis metoder er meget alternative. Men at der i kvarteret omkring Sortedam Dossering virkelig skulle findes et betalende kvindemarked for en healer, som arbejder med åbenstående gylp og sovekammerhår, lyder tvivlsomt.

På den anden side er grafikeren og illustratoren Lise Rønnebæks debutroman, 'I virkeligheden hedder jeg Nielsen', konstrueret som én lang vandrehistorie, en kæde af hårrejsende begivenheder og sammenfald i Ella Torns på sin vis tilforladelige lille liv.

Hendes elskede er død og efter en tid i lammende sorg, må nogen hæve forbandelsen. Det er her Dr. Ron Sun med den healende rumsterstang kommer ind i billedet.


Imellem disse helbredende hyrdetimer i det pæne søkvarter zapper fortælleren vakst rundt i sin livshistorie. Der er vist noget om, at terapiforløb 'åbner op' eller forløser ?!

I hvert fald får vi stødvist indblik i tilværelsen som enebarn, kønsmodningen på bøhlandet samt mødet med voksenlivets ulidelige, men uundværlige veninder serveret i i alt 79 korte klip.

Hvert afsnit kommenteret af en sangtitel, hvori ordet 'love' indgår. Så er temaet ligesom banket fast. Det mest opsigtsvækkende udstyr, bogens egentlige kvalitet, er forfatterens egne illustrationer, der står som sort-hvide udråbstegn eller kommenterende parenteser til den ujævne tekst.

Gu' er Lise Rønnebæks smækre lille sag i lyseblå indpakning af og til munter, flere scener er som snuppet ud af en absurd komedie, hvor dialogen kører råt og kvikt - navnlig når vi tager på visit hos mor Kate og far Svenne.

Men den hurtige og kække rytme stivner gang på gang i en flad, satirisk grimasse, som om forfatteren løber tør for sørgmunter situationskomik, før siderne er fyldt ud.

Måske ligger Lise Rønnebæks talent mere for en egentlig billedbog end for en bog med billeder.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce