Historien i 'Den lille død' spænder over næsten 100 år og to verdenskrige. Den begynder med en nekrolog, dateret 1994, over en af bipersonerne, en overklassedame, hvis væsentligste indsats i livet tilsyneladende var at være kusine til en kvinde, der i 1928 blev frikendt for mordet på sin rige mand, og som i 1955 blev fundet skudt sammen med sin bror og deres fælles husbestyrerinde. Den lange nekrolog ridser historien op og sørger for, at læseren ved, hvordan det hele ender - med et blodbad i et tilgroet rækkehus - men samtidig er tilpas spændt på at finde ud af, hvordan det mon er kommet så vidt. Afsløringen forløber i tre spor, idet de to dræbte søskende, Georgina og Edmund, og husbestyrerinden, Ada, skiftes til at fortælle historien, sådan som de hver især har oplevet den. Deres fælles historie, som begynder på en landejendom før Første Verdenskrig, er en mareridtsversion af den klassiske engelske godsejeridyl, som vi kender den fra utallige bøger, film og tv-serier. Moderen dør, mens børnene er små, en lillebror kommer af dage ved en ulykke, som ingen siden taler om, men som faderen giver Georgina skylden for. Faderen drikker, og da Edmund rejser væk, først for at gå på kostskole og siden for at kæmpe i skyttegravene i Frankrig og Flandern, isolerer far og datter sig på hver sin etage, mens tjenestefolkene forsøger at holde sammen på husholdningen og at leve deres egne liv under de stadig mere umulige forhold.
Løbsk kærlighed
Lyt til artiklen
