Spanieren Arturo Pérez-Reverte har slået sit navn fast, også i Danmark, som leverandør af intelligente underholdningsromaner med metalitterære indslag, en slags crossover-genre mellem høj og lav litteratur, som er ganske typisk for den postmoderne tid. 'De navnløse skibes kirkegård', hans ottende roman på dansk, er ingen undtagelse fra reglen. Som titlen antyder, er Pérez-Reverte stået til havs i sin nye bog, men ikke uden søkort. Et gammelt spansk kort over kysten ved Cartagena (forfatterens fødeby) spiller en vigtig rolle i historien, og bogens originaltitel betyder noget så papirtørt som 'det sfæriske kort'. Hovedpersonerne er en afskediget sømand ved navn Coy, en kvindelig søfartshistoriker, der hedder Tanger til fornavn, en professionel skattejæger kaldet Palermo samt hans medhjælper, en argentinsk ekstorturbøddel der bærer det ejendommelige navn Kiskoros. Alle deres navne er kartografiske (Coy er en lille by ikke langt fra Cartagena, og Kiskörös ligger i Ungarn!), så allerede her signaleres der konstruktion. Og konstrueret er historien: snørklet, langt udspundet, underfundig og legende i sit forhold til klicheerne i den slags skrøner.
Hemmeligheder på havets bund
Lyt til artiklen
