Per Aage Brandts nye poesibog består af korte tekster, adskilt af asterisker. Og den næstsidste af dem er slet og ret det lille ord 'og'. Dermed får hele bogen karakter af en opremsning, en række elementer i nødtørftigt geled uden nogen udspekuleret komposition. Der står så mange af dem på hver side, som der nu kan - hvis de havde haft en side hver, som lyrikere ellers ynder det, havde bogen været en diger sag på langt over hundrede sider. Titlen er heller ikke selvhøjtidelig: 'Om noget - og hvad deraf følger'. Men nonchalancen hos Brandt er et stilmiddel, en positur, om man vil. Teksterne fremstår som fragmenter af en stadigt kværnende tankeproces, hvor bevidstheden bevæger sig gennem hverdagen og nok så meget gennem sproget, og hvis der stedvis er klassisk-modernistisk-smukke metaforer på færde (»søvnen blæser gennem mørkets rør«), skal man snarere se det intertekstuelle maskineri som afsender end et gammeldags erkendende digterjeg. En lille tekst som denne: »her er dit leben / set gennem nat / und ulden nebel / så black og blue« indeholder den motor, at det tyske ord 'Leben' (liv) bliver til 'Nebel' (tåge) stavet bagfra, hvilket trækker udtrykket 'Nacht und Nebel' (om noget der foregår i hemmelighed) med sig, og den sorte nat og den blå tåge kalder på 'black and blue', hvilket på engelsk er noget man er, når man har fået sig nogle knubs. Et udsagn om tilværelsen og de skjulte tæv, den giver? Måske ... men i hvert fald et eksempel på sprogets egenvillige rodsammen af vits og visdom.
Hjernekværne
Lyt til artiklen
