Lyt til artiklen
Også i sine nye digte, 'Veje til Infantilia', søger Jørgen Gustava Brandt at gribe øjeblikket. Det kan være et nutidigt eller et fortidigt øjeblik, en sansning eller et erindringsglimt, eller det kan, i sjældnere tilfælde, være en krydsning af fortid og nutid, en oplevelse der fremkalder et minde. Det, det under alle omstændigheder drejer sig om, er en intens oplevelse af at være til stede: Nærvær er nøgleordet. Og det er erotikken og naturen, der oftest giver anledning til disse nærværsoplevelser: »Store træer lytter/ ved solnedgangen/ til deres gyldne løvfald/ hvirveldansende i min/ hovedskal/ lytter til himlen i sig selv/ som sandt er/ hviskende hørelse/ tungetale lyttende/ det vandige lys«.
