0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alvorsangst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kenneth Koch (f. 1925) tilhører den såkaldte New York-skole i amerikansk poesi; han skulle have medvirket ved denne uges store 'In the making'-festival, men meldte afbud i sidste øjeblik på grund af sygdom.

Danske poesi-entusiaster kan dog alligevel stifte bekendtskab med Koch, for forlaget Basilisk udgiver et udvalg af hans digte.

Udvalget hedder 'Et tog kan skjule et andet - og andre digte', og forfatteren har selv komponeret det i samarbejde med de to oversættere René Jean Jensen og Pejk Malinovski.

New York School of Poets trådte frem i 1950erne, og blandt hovedskikkelserne var den tidligt døde Frank O'Hara og den stadigt skrivende John Ashbery. Og så altså Kenneth Koch der som satirikeren i gruppen fik tilnavnet 'Dr. Fun'.

Og den står da også på fun fun fun i det danske udvalg: parodi, ironi, satire, absurditeter og overraskende humoristiske spring.

Der er gakkede sammenligninger (»Jeg elsker dig som et/ Barn leder efter en ged«); gakkede miniskuespil som mixer Hamlet og Rødhætte; gakkede mikro-æstetikker (»VICTOR HUGOS ÆSTETIK// Placér Digteren i dalene/ Placér Digteren på bakkerne/ Lad bakkerne og dalene/ Vide at Digteren er der«); og en liste med en række gakkede anvisninger:

»En bygning bør være mindst en halv meter/ Højere end en selv, så hovedet ikke tager skade/ Hvis man hopper af glæde eller frygt eller forbløffelse«.


Alvoren har Koch det svært med: »Alvor, hvor har jeg ofte tænkt på alvoren/ Og hvor lidt har jeg forstået af den, bortset fra dette: alvor er akut/ Og hænger sammen med forandring«.

Dén definition er tankevækkende, men når det alligevel er svært at tage Koch alvorligt, skyldes det, at han efter alt at dømme skriver ud fra en forestilling om, at det sjove og det alvorlige er modsætninger. Hvilket jo ikke er sandt.

For det, der er rigtig sjovt, er næsten altid også dødsens alvorligt - lige neden under. Og rigtig sjov bliver Koch aldrig. Bevares, i muntert lag, f.eks. ved en digtoplæsning, kunne hans digte da nok kaste nogle grin af sig. Men de mangler for det meste den underliggende nerve.

At Koch opfatter det sjove og det alvorlige som modsætninger, fremgår også af et par efter alt at dømme alvorligt mente digte. Her sænkes de ironiske og parodiske parader, og digteren taler alvorligt om sit liv og sine venner.

Men resultatet er slapt skrevne bekendelser spædet op med føleri (»John Ashbery Jane Ferilicher Larry Rivers Frank O'Hara/ Alene deres navne kalder tårerne frem i min øjne«).

Problemet er at Koch ikke tager det digteriske sprog og alle dets fantastiske muligheder alvorligt. Bortset fra de nævnte, få mislykkede forsøg, sætter han ikke sig selv på spil, som man gør, når man siger noget, man mener alvorligt - men man risikerer naturligvis også langt mindre, ved blot at være den der parodierer de forfattere og traditioner, som faktisk har forsøgt at lægge noget frem på egen hånd.

Dem som i overført forstand faktisk har forsøgt at male et billede - 'Dr. Fun' har så tildelt sig selv rollen, som ham der maler overskæg på bagefter.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme