Lige siden romanen 'Flauberts papegøje' har Julian Barnes leget med fortællerrollen og dens muligheder. Det er efterhånden en fast bestanddel i mange moderne romaner, men Barnes gør det med en lettere hånd og mere vittigt end de fleste. Hans nye roman 'Kærlighed osv.' Demonstrerer, hvor vanskeligt det er at komme frem til en fælles forståelse af de samme begivenheder. Bogen består primært af tre stemmer, der taler til sig selv, til hinanden eller direkte til læseren. De tre personer har en sprængfarlig fortid sammen: Gillian og Stuart var gift, da Stuarts gode ven Oliver og Gillian forelskede sig i hinanden. De blev gift og Stuart flyttede til USA. Nu er der gået 10 år og Stuart, der engang var kedelig bankmand, har grebet entreprenør-ånden over there og fået succes først som restauratør, senere med et indbringende firma, der leverer økologiske fødevarer. Hjemvendt til England stikker han en kile ind i vennens og ekskonens ægteskab, angiveligt for at hjælpe dem og deres to børn. For Oliver, der dengang var en lovende kunstner og intellektuel, der på sin egen opblæst-charmerende facon havde overtaget, er nu en noget lurvet og falleret udgave af sig selv, kun med opblæstheden og de akademiske parader i behold. Han er ikke kommet nogen vegne, men holdes oppe af den steady-going Gillian, der roligt og uden at ønske sig for meget - siger hun selv - forsørger familien med sit arbejde som konservator.
Begærets dunkle mål
Lyt til artiklen
