Romanens motto er et citat af beatdigteren Lawrence Ferlinghetti: »Og kød bliver til græsstrå/ som svajer og dør/ én gang om året ... Det er en let omskrivning af Bibelens ord om, at kødet er som græs. Forgængelighedsmotivet er hermed anslået i Per Gammelgaards roman 'Forårsviolin', nedslag i syv menneskers liv gennem nogle forårsuger. Nogle af dem kommer til at gribe voldsomt og fatalt ind i hinanden som ved en blot tilfældighed. Men bag de tilsyneladende så stille eksistenser i den lille provinsby ligger der afgrunde af drømme, fantasier og historier. Romanen åbner og lukker med den midaldrende Ingeborg, der er bekymret for sin tabersøn og forsøger at fortrænge bevidstheden om sin mand Richards sadistiske pornofilm i reolen. En sen aften løber Richards tilbøjeligheder af med ham, da han som taxachauffør tager den unge pige Anna op. Hun er stærkt oprevet efter at have fået sin gamle far indlagt på hospitalet. Richard kører en omvej med hende og forsøger at voldtage hende på havnen, men ender med at slå hende ihjel. Hun bliver fundet af drengen Christian, slagterens søn, der har mareridt om selv at skyde de køer, som hans far så behændigt afliver. Søren, bankmand med præstedrømme, ser sin kæreste Anna blive hejst op fra havnebassinet, hvor Richard har smidt hende.
Det skrøbelige kød
Lyt til artiklen
