0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Familiehistorier

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der gror historier i alle familier. Rigtige historier og løgnehistorier, historier der i alle tilfælde ikke bliver ringere som tiden går, historier der bliver fortalt igen og igen, når familien er samlet, den gode mad fortæret og snakkesaligheden blomstrer takket være det medfølgende spirituøse indtag.

Det er dog sjældent at nogen i en familie tager sig på at nedskrive de verserende historier, og derfor kommer de fleste i den største af alle bøger: Glemmebogen.

Familieplantagen er det modsatte af en glemmebog. Det er en beretning ikke om en jødisk families historie, men om en jødisk families mange historier, spændt ud over seks generationer.

Vi starter med et ungt par, Esther og Yochanan, der har slået sig ned i Jerusalem i året 1837. En dag, da Esther er gået i byen, kommer hun til et bageri, går ind og bliver forført af bageren. Eller også er det hende, som forfører ham.

Men det har hun ingen skrupler over, for bageren benytter bagindgangen og ægtemanden forindgangen, og så kan hverken hun, ægtemand eller bagerelskeren have ondt af det.


Den ene snurrige,bizarre og undertiden også dramatiske og patetiske historie om familiens medlemmer gror frem, og det hele knyttes sammen til et broget tæppe, der også bliver en fortælling om jødernes bosættelse af og liv i Palæstina, om krigene her, tabene, men ikke noget om den moderne udvikling.

Romanens billedsprog er orientalsk blomstrende: »Det var en af de nætter, hvor forfædre bebor sjælens mellemgrund, et besynderligt uklart sted til venstre for hukommelsen og til højre for nuet«.

Og planter og træer opfører sig som mennesker: Et grapefrugttræ har humoristisk sans, et pomelotræ er stolt, mens et shamoutitræ er sødt og gavmildt.


Krigene tærer også på slægten, men den formår at regenerere som de træer, den lever af. For familien lever i et område med et utal af citrusplantager, og citrus-dyrkning og det sprog, der er forbundet med podning af træer og dyrkning af citrusfrugter, bliver bundvævet under beretningen.

Og på samme måde som citrustræerne bliver podet, bliver de mange enkelte historier om slægtens medlemmer podet ind i det slægtstræ, som er det bærende i den billedrige, muntre og også kloge slægtsroman. En slægtsroman der er meget anderledes end de gængse, og som udgør et godt om end en anelse langtrukkent læsebekendtskab.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce