0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Zebra på gaflen

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

D'Endangered Species er en restaurant, der lever op til sit navn: Der serveres kun truede dyrearter, indsmuglet fra banditstater, hvor den slags kan klares med bestikkelse.

Senere, da den trafik er blevet for besværlig, hugger ejeren Descartes' medarbejdere dyrene fra zoologisk have, hvad der skal vise sig at blive fatalt. Her er dyrene nok lovligt indført, men brugt som dække for heroinsmugling.

Vi har at gøre med en komisk thriller, skrevet af debutanten Esben Rahbek Pedersen, født 1972. På forklappen præsenteres han med højde og vægt og ordene: 'Uformuende med rod i økonomien. Glad for naturen og god ved dyr'.

Han er altså en vittig hund, skal man forstå. Men jeg skal ikke nægte, at romanen er en noget trættende blanding af studentikos oprømthed og vitsmageri tilsat et halvhjertet forsøg på ironisk at spidde tidens bevægelser, retssamfundets kollaps og den deraf følgende altomfattende korruption.


Forfatteren kan ikke lade være med at følge enhver impuls til kvikheder og overhælder dermed sin tekst med oplysninger som at Descartes' ringetone på mobilen er lyden af fedtsugning.

Hans svigermor, som er bedemand, har naturligvis fået ødelagt nakkehvirvlerne af at lægge hovedet på skrå i sympati med kunderne - alt muligt i den stil.

Da de truede dyr slipper op, finder Descartes på at servere politihunde, solgt på en auktion, da politiet skal skære ned. Kunderne i restauranten til denne spise er nu hævngerrige autonome.

Senere er det hellige køer, der tegner restaurantens koncept og spises af etniske minoriteter, der vil genere deres fjender, og af racister, der ser det som en subtil måde at undertrykke andre folkeslag på. Tja.


Romanen udvikler sig hæsblæsende og mere og mere grotesk. Efterhånden som alle tæt på Descartes bliver dræbt, strammer det sig også sammen om ham, indtil han bogstavelig talt står med ryggen mod muren i bagmændenes allerhelligste højhus.

Det viser sig at være kittet sammen af bagemel af underbetalte polske arbejdere - til glæde for fuglene, og for Descartes. Huset styrter nemlig sammen i rette, reddende øjeblik.

Værsgo' og spis. Specialitesser er ikke en bog, jeg har indtaget med fornøjelse. Den sproglige energi og sans for det groteske, forfatteren besidder, bruger han til det rene pjat. Man opdager, hvor stor disciplin det egentlig kræver at være morsom!

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce