Så får vi en ny roman af Åke Edwardson på dansk, og lad mig straks sige, at det er den bedste af ham, som jeg har læst. Jeg kan også straks sige hvorfor, skønt grundene lyder lidt negative. Det samfundskritiske, som Åke Edwardson før, moderigtigt, flettede ind i sine kriminalromaner, er næsten væk, noget tyngende er blevet lettere. Det klippetekniske, hvor man som i en film sprang uformidlet fra scene til scene, person til person, er reduceret, så vi får en mere ligefrem beretning. Det er som om Åke Edwardson har skruet ned for nogle finlitterære ambitioner, og det gør bogen let at læse og elementært spændende. Jeg måtte læse romanen ud i ét og ofre nattesøvn på den. Det var dejligt. 'Lad det aldrig holde op' hedder bogen efter en sang, som en ung pige har i hovedet. Det kan gælde den varme sommer i Göteborg, det kan også gælde voldtægt og mord i en park. De gentager sig, er en serieforbryder på færde, holder han aldrig op?
Dansk for en morder
Lyt til artiklen
