0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk for en morder

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Så får vi en ny roman af Åke Edwardson på dansk, og lad mig straks sige, at det er den bedste af ham, som jeg har læst.

Jeg kan også straks sige hvorfor, skønt grundene lyder lidt negative. Det samfundskritiske, som Åke Edwardson før, moderigtigt, flettede ind i sine kriminalromaner, er næsten væk, noget tyngende er blevet lettere. Det klippetekniske, hvor man som i en film sprang uformidlet fra scene til scene, person til person, er reduceret, så vi får en mere ligefrem beretning.

Det er som om Åke Edwardson har skruet ned for nogle finlitterære ambitioner, og det gør bogen let at læse og elementært spændende. Jeg måtte læse romanen ud i ét og ofre nattesøvn på den. Det var dejligt.

'Lad det aldrig holde op' hedder bogen efter en sang, som en ung pige har i hovedet. Det kan gælde den varme sommer i Göteborg, det kan også gælde voldtægt og mord i en park. De gentager sig, er en serieforbryder på færde, holder han aldrig op?



Politiet søger et ansigt, en bevægelse. En adfærd. En stemme. En genstand, Et bælte. Et halsbånd. En gerningsmand vender altid tilbage. For at fortsætte. For at mindes. Det ved alle politifolk.

Førende i undersøgelserne er kriminalkommissær Erik Winter, kendt fra tidligere romaner. Han er sluppet af med sine forældrekomplekser, er blevet gift i moden alder og har fået en datter. En indesluttet mand har gjort op med sin fortid og åbnet sig for nuet.

Det er rart at have en serie, hvor hovedpersonen udvikler sig, endda til det bedre. Det ser vi især af hans forhold til en yngre makker, der mister sin ekskone og kæmper resolut for at komme ud af sin krise. Vil han i desperation gøre dumme ting?

Winter er nu en afbalanceret, pæn mand, men heldigvis kan han gå amok, fordi han, rystet, oplever rystende ting. Tre piger er blevet voldtaget/myrdet i en park om natten. Tre pæne studiner. Men har de noget at gøre med en pornoklub? Studiner er fattige. Var der blandt klubbens publikum en mand, der så dem danse, blev forarget, blev pirret og besluttede at følge efter dem? Er der en forbindelse mellem de tre piger?



Erik Winter og makkere arbejder grundigt og beundringsværdigt. De opsøger pigernes forældre, hvad der giver gode portrætter. De arbejder i gyder og blindgyder og ved ikke, hvad læserne ved, at en fjerde pige er på vej. Det giver en ekstra, pikant spænding.

Romanen er fornemt skrevet og fornemt oversat af Søren Vinterberg. Åke Edwardson kan både skrive realistiske replikker og give lyriske passager. Han kan antyde diskret, og han kan give flotte chok. Romanen er hermed anbefalet som menneskeklog, medrivende underholdning.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce