Vi begynder i 1933 under den frygtelige hungersnød i Ukraine. To brødre forsøger at fange en kat som føde, men opdager, at de selv er bytte for andre sultende mennesker, elendigheden har gjort til kannibaler. Så springer vi 20 år frem i tiden. Den fremadstræbende politikommissær og krigshelt Leo Demidov nægter at anerkende eksistensen af et bestialsk mord på en kollegas søn. Sådan noget findes ikke i Arbejderparadiset, gængs kriminalitet er udryddet i et kommunistisk samfund, hvor slagord smælder, at alle yder efter evne og nyder efter behov. Leo er en effektiv politimand og barsk forhørsleder, en rigtig homo sovjeticus i et Moskva, som ikke tror på tårer. Men så bliver han mistænksom på sin smukke kone Raisa. Har hun en elsker eller endnu værre, er hun snarere spion? Noget tyder på det. Hun skygges, og han skygges, og pludselig må han vælge mellem kærlighed og karriere. Pludselig falder alt sammen, parret bliver forvist til en fjern industriby lige vest for Uralbjergene, degraderet og ydmyget og med en permanent dødsstraf hængende over hovedet. Men så finder man et lig af en ung pige – frygteligt skamferet – og snart et til. Noget tyder på, at en seriemorder er løs og uden at røbe for meget, så er bogens titel, ’Barn nr. 44’, ikke det sidste i rækken af dennes ofre. En konspiratorisk verden Det er en fantastisk beretning om Stalintidens barbariske terror og paranoide diktatur, hvor alle angiver alle, og hvor man kan blive sendt til Sibirien for et godt ord, blive torteret, til man stikker sine nærmeste, siden nådigt på knæ få et nakkeskud. Bortset fra plottets noget fantastiske arkitektur, som alligevel genremæssigt hænger sandsynligt sammen, er Tom Rob Smiths bog et rystende smerteligt og sandfærdigt signalement af Sovjetunionen lige før Stalins død. En konspiratorisk verden, som minder både om Arthur Koestlers ’Mørke midt på dagen’ og George Orwells ’1984’, et kommunistisk inferno, der sågar også danner rygrad i en anden af Smiths krimier, Martin Cruz Smiths serie om sovjetstrømeren Arkadij V. Renko. Og for kendere af intriger, så synes Victor Hugos klassiker ’De elendige’ også at have stået fadder til historien. Læs selv efter! Der er mange skjulte lag, labyrintiske veje og kinesiske æsker inden i debutanten Smiths ’Barn nr. 44’. Thrilleren er spændende hele vejen, tager sig tid også til at skitsere små mennesker frem, som trodser systemet og lader spontan næstekærlighed vinde over propaganda og falsk socialisme. Oven i købet udvikler romanen sig til en original, smertelig kærlighedshistorie om to russiske menneskers affære med ar og sår på legeme og sjæl fra 1930’ernes fejlslagne femårsplaner og de monstrøse grusomheder under den store fædrelandskrig, 1941-45. Bogen er blevet retfærdigt indstillet til Man Booker-prisen 2008. Og lad os lande på et par floskler; ikke for sarte sjæle, men til gengæld til læseren, som sjældent læser krimier.