Fanden skulle stå i, hvis man ikke en dag blev lykkelig! Her sidder jeg med en stak rørende julekort, hvor afsenderne – mostre, gamle lærerinder, de bedste venner – afslutter deres hilsener med ønsket om »et lyst og lykkeligt nytår«. Men det kan de jo sagtens skrive. Lykken er nu engang lettere sagt end gjort. Ganske vist lever vi i et land, der af andre kaldes for »verdens lykkeligste«.

Til gengæld kaster vi stadig flere lykkepiller i kæften, fordi vi går ned med stress og depression. Hvordan bliver man overhovedet lykkelig i vore dage? Det er her, lykkebøgerne og selvhjælpsbøgerne kommer ind i billedet. Er der hjælp at hente hos den franske Francois Lelord? Han står bag ’Hectors rejse eller Jagten på lykken’, hvor hovedpersonen, der er psykiater ligesom sin forfatter, undrer sig over, at i de kvarterer af byen, hvor folk er mere heldige end dem, der bor andre steder, er der også flest psykiatere.
Godt udgangspunkt Med andre ord: Mennesker, der har et godt job og et godt liv, henvender sig til ham, fordi de er ulykkelige uden nogen større – ulykkelig – grund. Hector sætter sig for at rejse ud i verden og undersøge, hvad der gør folk lykkelige, respektive ulykkelige. Det er jo et fremragende udgangspunkt for en satire. Lelords bog udkom på fransk i 2002. Foreløbig har to millioner læsere verden over købt den, og i dag er han udråbt til ’Frankrigs lykkeguru’ – intet mindre.