Det er forår i Paris og en ung norsk historiker og forfatter, Mai-Britt Fossen, putter en pistol i munden og skyder sin hjerne til støvregn ud over den hele by. Hjemme har hun en stakkels husbond og to små børn, og hvorfor i alverden tog denne smukke, unge og kloge kvinde dog sit liv så drastisk og dramatisk? Det generer i den grad hendes eksmand, den excentriske, eksklusive, superbegavede og noget nørdede Even Vik, professor i matematik og ekspert i primtal og andre underlige egenskaber ved den græsk-geometriske verden, sort og hvid magi og anden kongelig videnskab. Han aner, at Mai-Britt i kode har sendt ham signifikante signaler om videnskabsmanden Isaac Newton, ham med æblet og tyngdeloven, som i 1600-tallets England levede et dobbeltliv. Om dagen klarhovedet og rationel akademiker, om natten kutteklædt medlem af et usynligt samfund, et sammenspist frimureri og et dulgt broderskab bundet op på evindelige tavshed, evig troskab og en tidløs dødsdom, hvis noget bliver røbet om alkymi og det, som ligner, mellem brødre. En labyrint af gåder og koder Even går halsende og hidsig ind i sin elskedes labyrint af gåder og koder. Synkront fra kapitel til kapitel følger vi hendes liv, og vi følger samtidig hans færden ind i en verden, hvor der både findes villige damer til sex med mere og skumle skygger af mandkøn, som mumler om pludselig død og anden ondskab. Jo, mysterie-krimien ’De usynlige brødre’ har det hele og mere til. Især for den, som har fået sort blod på tanden efter Dan Browns primitive thrillers om hemmelige selskaber, konspirationer fra hedenold og andre skæbnesvangre hemmeligheder. Kurt Aust skriver ikke blot bedre end sin amerikanske kollega og broder udi spontan kærlighed, paranoide koder og sensationel krimi. Ganske vist har romanen en meget lang lunte og meget omstændelig optakt. Vi skal omkring bleer med ’pøller’, trivielt familieliv og en sexet norsk jente, som tisser frejdigt på lokum, før hun forfører vor (anti)helt på strøgne lagener. Spændingen stiger støt Men så sker der også ting og sager, spændingen stiger støt, og mørket slutter sig omkring noget grumt og gotisk. Noget om matematik, om vold og meget om tro og tvivl og 1600-tallets akademiske verden i England, hvor du først skulle være præst, før du blev ekspert i primtal. ’De usynlige brødre’ er hele vejen underholdende, selv om rationalitetens asfalt slipper op en del sider før slutningen. Aust skriver godt og glimrende, såmænd vor gamle landsmand, der lig andre danskere, Sigrid Undset og Aksel Sandemose, blev norske på den indvandrende måde. Forhåbentlig har vi ikke hørt det sidste til Even Vik, vor både kloge og voldsomme skiderik fra Oslo, som kan smække en springskalle, stikke et par flade og tage sidste stik hjem over for en kær kvinde, som byder sig til, falder til føje og så alligevel er fatal som stryknin på et harmløst stykke smørrebrød.