Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skriverkarl. Ken Follett skal snart signere igen. Her skriver han i 'Uendelige verden' i Rom.
Foto: Stefano Massimo

Skriverkarl. Ken Follett skal snart signere igen. Her skriver han i 'Uendelige verden' i Rom.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ken Follett håndterer et kæmpemæssigt puslespil

Bestsellerforfatterens første bind af sin trilogi om det 20. århundrede er en underholdende affære.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ken Folletts plan er overvældende: en trilogi, der skal fortælle hele det 20. århundredes historie. Det første, 1.000 sider lange bind, der udkommer samtidig i en række lande, dækker perioden 1911-23 med Første Verdenskrig som centrum.

Folletts grundholdning er, at krigen var et meningsløst spild af næsten 10 millioner mænds liv, og at ingen af magtens mænd formåede at styre den bombe under verden, som ’skuddet i Sarajevo’ – en serbisk nationalists mord på det østrig-ungarske tronfølgerpar – udgjorde.

Stærk nationalisme, økonomiske interesser og tro på krig som en hurtig løsning blev, som vi ved fra historiebøgerne, fatalt for Europa.

Kæmpemæssigt stykke verdenshistorie
Ken Follett har sat sig som opgave at konkretisere dette kæmpemæssige stykke verdenshistorie, der også indbefatter den russiske revolution i 1917 og USA’s rolle i krigen.

Uanset hvad man som litterat kan mene om Folletts værk som sprogkunst, fungerer det som folkelig fortælling i underholdningsromanens iklædning, og måske skal man bare lægge de litterære feinschmeckerbriller væk her.

LÆS ARTIKEL

Folletts mål er en slags dramatiseret historieskrivning. Han anskueliggør historiens gang i skildringen af fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk.

De er alle sammensat sådan, at de kommer tæt på magten og begivenhederne, eller inkarnerer den lille mands liv, og i øvrigt sættes alle, høj som lav, i forbindelse med hinanden. Og med virkelige historiske personer.

Får læseren på krogen
Bestsellerforfatteren ved alt om, hvordan man får læseren på krogen, lige fra prologen med et snapshot af den splejsede Billy Williams fra Wales, der på sin 13-års fødselsdag begynder sit liv som minearbejder.

Billys minearbejderfamilie kontrasteres med jarlen Fitzherberts hus, hvor store selskaber holdes for udenlandske diplomater, herunder tyske Walter von Ulrich og stenrige amerikanske Dewar, der bliver rådgiver for præsident Wilson.

Og endelig er der dybt forarmede russiske Grigorij, der bliver revolutionær og får sine idealer hårdt prøvet, da han må erkende, at bolsjevikkerne ikke lader tsardømmet noget efter i brutalitet.

Alle mændene kommer til at kæmpe med og mod hinanden under Første Verdenskrig og forelsker sig på kryds og tværs i familiernes kvinder.

Der er mange brikker i Folletts puslespil og mange detaljer. At slaget ved Somme var en tragedie, ved vi alle, men i Folletts optik bliver slaget gennemført, fordi det var planlagt – ikke fordi man troede, man kunne vinde.

Man kan vel ikke bare sende millioner af ton forsyninger og hundredtusindvis trænede og bevæbnede mænd hjem? som en sammenbidt kaptajn siger. Krig er kaos, og ingen husker efterhånden, hvad man kæmper for.
Internationalt persongalleri

Egentlig burde en historiker og ikke en litterat vurdere dette værk, som i de store linjer følger den officielle historieskrivning, men i detaljen har sine stærke meninger. Man kan have nogle problemer med, at alle disse omtalte fiktive skikkelser står i tæt forbindelse med virkelige historiske personer.

I en note klargør Follett, at han ikke går imod de historiske fakta, og at alt, hvad der sker, kunne være sket. Man forstår godt, at Follett er nødt til at bruge en del tricks for at få fremstillingen af det store stof til at blive en underholdende helhed, men det rejser godt nok nogle spørgsmål om hans brug af den historiske roman som genre.



Men kan denne på forhånd bestsellerudnævnte roman fremme interessen for historie, er det en gevinst. Det er formentlig med velberåd hu og appel til et internationalt publikum, at Follett lader den ene af heltene være tysk (den sympatiske diplomat Walter), den anden engelsk (arbejderdrengen Billy), og den tredje russisk – Grigorij.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ekstremernes århundrede

Kvindelige helte er der også at identificere sig med – den adelige, idealistiske Maud og den kløgtige, handlekraftige minearbejderdatter Ethel, der udskifter deres ulige positioner med ligeværdige relationer og på hver sin måde inkarnerer kvinders kamp i begyndelsen af århundredet.

Kulørt-romantiske effekter er der masser af i skildringen af kvinder og mænds forhold til hinanden. Men et tidsbillede toner frem: fagforeningers styrke, kvinders stemmeret, drømme om fred og folkeforbund i form af præsident Wilsons fjorten punkter, efter krigens rædsler. Vi er i første del af det, som den britiske historiker Eric Hobsbawm i sit værk kaldte ’Ekstremernes århundrede’. Det males op med bred pensel i Folletts version. Uanset hvad er det drevent gjort.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden