Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
AP
Foto: AP

DDR. Først arbejdede Christa Wolf for Stasi, siden blev hun selv overvåget.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Tysk litteraturs primadonna kræver tålmodighed

Christa Wolf er en forfatter og en skæbne, som man snyder sig selv ved kun at se på med bagklogskab.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I årene 1959-61 leverede den loyale, men siden også kritiske DDR-forfatter Christa Wolf (født 1929) informationer til sit lands sikkerhedstjeneste, Stasi.

Den var ikke tilfreds med hendes ydelser, og Christa Wolf var selv udsat for Stasis overvågning i resten af DDR’s levetid, dvs. ca. 30 år.

Men da det kom frem i sommeren 1992, at den fejrede forfatter havde været ’uformel medarbejder’, vakte det opstandelse, forargelse og had i den hævn- og retfærdighedssøgende stemning efter diktaturets fald.

Kort efter flygtede Christa Wolf – som så mange tyske kunstnere før hende – så langt væk, hun kunne komme, til Californiens Stillehavskyst. Her havde hun fået nogle måneders stipendium på The Getty Center i Santa Monica, Los Angeles.

Ironien i denne gestus fra storkapitalen går den trofaste socialist og østtyske patriot let hen over i denne beretning, som er skrevet på næsten tyve års afstand.

Tung skrivestil Ellers er der ikke meget, den nu 82-årige Christa Wolf tager let på, og hendes skrivestil er tilsvarende tung, indimellem grænsende til det umusikalske og svært forståelige. Og så alligevel:

Efter de første halvt hundrede sider, hvor fortællerens indre modstand mod alt amerikansk giver sig udtryk, der ikke klæder en intellektuel, bløder den strenge, indtil det selvhadende moralske, altid politisk fokuserede, men lige nu forknytte ældre kvinde op, og både humor, løssluppenhed og en sjælden snert af selvironi titter frem.

Det sker gennem samtaler med venligsindede og fordomsfrie medstipendiater, nogle af dem med betydelig tungere problemer end hendes, og godt hjulpet af den californiske venlighed, sol og varme, kulturelle udflugter, god mad og rigelig vin og whisky.

Et kirkebesøg og en noget overraskende skytsengel hjælper også denne prøjsiske protestant, som hun rammende kalder sig selv.

En blanding af mange genrer
Fortælleren – lad os nu bare kalde hende Christa Wolf – er kommet til Englenes By med nogle breve fra en afdød emigrant for at finde ud af hendes identitet og forhåbentlig folde hendes historie ud gennem nogle arkivalier. Men opholdet ved Stillehavskysten er først og fremmest en flugt fra hetzen hjemme.

Christa Wolf gør allerede før prologen opmærksom på, at alle personer i denne bog (som i den tyske udgave kaldes en roman) er fiktive. Det har irriteret hendes tyske anmeldere, eftersom her tydeligvis er tale om en meget selvbiografisk beretning og et anfægtet selvforsvar.

For hun kæmper med at forstå og acceptere, at hun har ’glemt’, dvs. fortrængt, at hun, om end nok så ubetydeligt, som ung samarbejdede med det sikkerhedspoliti, hun siden stod så standhaftigt imod.

Den helt store anfægtelse er naturligvis, om hun er medskyldig i politiske forbrydelser, om alle hendes livs idealer er forrådt, og om den stat, hun har elsket, var hendes og mange andres kærlighed værdig.

Fortællingen i ’Englenes by’, som er en blanding af mange genrer, er stedvis medrivende og bliver det mere og mere, efterhånden som fortællerens empati bliver konkret og ikke politisk, og når hun slipper sin skam og misundelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er nemlig de følelser, der ligger under alle andre, blandet med en gammel, men nu noget tyndslidt følelse af bedreværd som en tysker, der i hvert fald ikke var fascist, men socialist og derfor god.
Læseren skal lade sig overrumple

Fortælleren bruger megen tid sammen med jødiske overlevere, og her har hun en særlig status som tysker; Tysklands deling i to politiske systemer er gået hen over hovedet på disse arveligt traumatiserede amerikanere, for hvem det at være i stue med en etnisk tysker er en overvindelse og en begivenhed. Wolf tager rollen på sig. Som læser skal man også lade sig overrumple og tage denne bog til sig, selv om det kræver, at man ser igennem fingre med irritation og utålmodighed, især i begyndelsen, over forfatterens demagogiske smutveje og dækken sig ind.

For hun åbner også sprækker af resigneret anfægtelse, blidhed og selverkendelse, og hendes skeptiske, latent fjendtlige blik bør vi tåle. Vi har råd til det, og Christa Wolf er en forfatter og en skæbne, som man snyder sig selv ved kun at se på med bagklogskab. FACEBOOK

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden