Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Direkte. Kamilla Hega Holst er optaget af spillet mellem hengivelse og misbrug og er ikke bange for at skildre tingene  i mindste detalje. Men holder hun noget tilbage? Pr-foto

Direkte. Kamilla Hega Holst er optaget af spillet mellem hengivelse og misbrug og er ikke bange for at skildre tingene i mindste detalje. Men holder hun noget tilbage? Pr-foto

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ambitiøs feeder-roman efterlader læseren sulten

Et fascinerende, men uforløst dokudrama om en kæmpekvindes forpustede boksekamp med verden.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man ved jo, at det findes.

Kvinder, der lægger billeder af deres svulmende kroppe på YouTube, og mænd, der svælger i dem. Det var sådan, Sanne og Jesper fandt hinanden, først virtuelt, siden virkeligt. Nu hjælper Jesper med at vaske og pleje venusformerne, så Sanne kan ekspandere yderligere. De har arbejdet på det i årevis, kilo for kilo, størrelse for størrelse.

Bare det at observere, hvordan kroppen vokser ud af et par gamachebukser, er en nydelse:

»Jesper er ekstra opmærksom på hende i dagene, lige inden de sprækker. Det udvidede stofs gennemsigtighed. Elastikkens forsvinden ind i fedtet, maven, der buler ud nedenunder. Hendes fyldige skød«.

Flæsket som forsvar og angreb
Altså en lykkelig kærlighedsforbindelse, hvis normbrydende æstetik og helbredsmæssige langtidsperspektiv egentlig ikke rager læseren.

Og hvis omverdenen endelig vil forstå Sannes motiver for at obstruere det sunde liv, kan den bare følge med i Informations spalter, hvor hun i et af sine mange læserbreve skriver: »Personligt har jeg sat mig for at modarbejde denne konstante optimering af kroppen som en falsk omsorgsfuld varetagelse af det enkelte individ, der reelt set bunder i et politisk ønske om at forøge befolkningens samfundsmæssige nyttefunktion«.

Sådan. Kroppen som kampzone. Helt i tråd med tidens feministiske og litterære trends. Hvad er problemet?

At Sanne kæmper andre kampe.

At forlagene ikke vil antage hendes roman. At Jesper vil gøre hende med barn. At studierne kører dårligt. At hun bliver så vred henne på postkontoret, at hun skriger; eller smadrer sin mobil, når DSB’s service viser sig at være ’tast selv’. At hendes far er ved at dø af kræft mellem hænderne på hende.

Genreskifte fra debuten
Kamilla Hega Holst (f. 1973) romandebuterede i 2010 overbevisende med ’En kærlighedshistorie’, der, præcis som titlen lovede, åbenbarede ikke bare én, men to historier om kærlighed under noget, man roligt kan kalde ’særlige omstændigheder’.

LÆS ANMELDELSE

Trods et tilsyneladende tematisk sammenfald er hendes ’svære toer’ langt fra en kopi af etteren alene af den grund, at Holst her i ’Sort’ trækker på dokumentaren som genre: Læserbrevene fra Information, faderens sygejournal, et afslag fra Gyldendal, fotografier og andre private effekter er kopieret ind som bevismateriale, en hilsen fra den rå virkelighed, romanen ifølge forlaget tager afsæt i.

Men hvad tilfører det fiktionen, hvad fratager det den?

Læserbrevene er direkte underholdende, og den blege livslinje med indsatte årstal, begivenheder og ’bevidsthedsformer’, som Sannes nørdede akademikerfar har tegnet med lineal og drengeskrift, er rørende i sin naive ambition om at indfange livet i et skema.

Den far, der selv kender til hidsighed og giver sin datter et ’middel til beherskelse’ ved at lære Sanne at moderere sine ’sorte kurver’. Heraf titlen ’Sort’ skrevet på hvinende gult med hysterisk violet!

Så vidt den faderlige omsorg, der i det hele taget balancerer på kanten af det usunde.

Misbrugets gråzone
Resten af de indflettede dokumenter fungerer snarere dekorativt.

For det er og bliver Kamilla Hega Holsts egen tekst, der skaber troværdighed og originalitet. Som nu den grundighed, hvormed hun trækker os ind i de mest intime vaskescener for snart at lade aftørring og indsmøring af den væskende kæmpekvinde glide over i regulær sex.

Parallelt hermed kører et lige så bizart peepshow med frit kig til Sannes pleje af sin far og hans hastigt rådnende krop, hvilket skaber de mest forvirrende og forbudte associationer på kryds og tværs.

Og sætter det prekære spørgsmål om misbrug på spidsen: Bliver Sanne udnyttet af mændene omkring sig – blev hun mon som barn? Eller er det snarere omvendt?

Kamilla Hega Holst føler sig tilsyneladende ikke forpligtet til at levere en afklaring af læserens indre vildrede.

Heldigvis og nok så interessant er hun optaget af spillet mellem hengivelse og misbrug, gråzonerne mellem kejtethed og kriminalitet. Lidt ligesom Marina Cecilie Roné var, da hun vovede pelsen og skrev om en umyndig piges relation til en ældre mand i romanen ’Det skete’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ANMELDELSE

Sandheden er klam, sandheden er kærlig. Hvem ved?

Meget originalt

Alligevel lades jeg tilbage med en oplevelse af et ikke fuldt forløst projekt, en historie, der ikke er fortalt så langt, som den kunne. Som om ’noget’ og ’nogen’ – en mor eksempelvis – har mere at sige.

Og her kommer det dokumentariske til kort, fordi man ikke kan lade være med at tænke, at forfatterens hensyn til døde og levende har bremset hende. Eller at litteraturens kredsen om det dokumentariske er en alt for magtfuld trend for tiden. Slår fiktionen ikke alt? Kamilla Hega Holst er en hamrende ambitiøs og kontrolleret fortæller, der nægter at sjoske løs ad velkendte stier eller pludre løs af ren rutine. Hun økonomiserer klogt sit meget originale stof.

Denne gang er hun bare lidt for økonomisk.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden