Graphic novels fra amerikanske forlag, men grafisk og litterært baseret på det mellemøstlige formsprog fra Koranen, ’1001 nats eventyr’ og anden islamisk kultur:

Det måtte jo komme, selv om det har ladet vente på sig, i betragtning af at første bind af iranskfødte Marjane Satrapis selvbiografiske tegneserieroman, ’Persepolis’, om revolutionen i Iran og tiden derefter udkom i Paris allerede i 2000.

Men nu vækker to serieudgivelser af slagsen opsigt.

Begge om magtmisbrug og undertrykkelse af mennesker, men den ene er en direkte anklage mod Irans styre for mord, korruption og politisk misbrug af Koranen, den anden et mere alment og til dels tidløst eventyr gennemvævet med citater fra Koranen, Hadith-fortællingerne, Sheherezades eventyr og andre mellemøstlige poeter.

Rutineret karikaturstreg
’Zahras Paradis’ er også navnet på en stor kirkegård i nutidens Teheran.

Med kontant rutineret karikaturstreg fortæller en ung iransk blogger her om sin mor, Zahra, der leder efter sin anden søn, Mehdi. Han er sporløst forsvundet under masseprotesterne efter præsidentvalget i juni 2009 ligesom så mange andre demonstrationsdeltagere. Nu prøver hans mor og bror at spore ham hos politiet, på hospitalet og til sidst på kirkegårdens hemmelige afsnit.

LÆS OGSÅ Her er 00'ernes vigtigste tegneserier

De konfronterer bureaukrater, bødler og basijer (de paramilitære styrker), og de allierer sig med den voksende protestbevægelse under jorden såvel som med aristokrater fra det gamle shahstyres tid.

En nabokvinde skaffer dem således oplysninger fra en arrogant ayatollah til gengæld for familiens sjældne gamle koranudgave: de hellige ord omskabt til ren handelsvare, af præstemanden, vel at mærke.

Ekkorum
Amir & Khalil (dæknavne for en iransk-amerikansk journalist og dokumentarfilmmand samt en rutineret bladtegner, der debuterer som serietegner) giver ikke Koranen skylden for tyranniet – kun de magthavere, der misbruger den.

Titlen og moderens navn refererer nemlig også til Muhammeds ’fejlfri’ datter, Fatima Zahra, der blev gift med fætter Ali og mor til imamerne Ali og Hassan.

Og Mehdi er desuden navnet på den 12. imam, der ifølge overleveringen skal vende tilbage i tidens fylde og skabe retfærdighed i verden.

Med det ekkorum får fortællingen om nutidens Zahra, Mehdi og den bloggende bror Koranen på sin side, imod præstestyret, og udvider en fortvivlet historie om individuel sorg til en satirisk rejse gennem Irans despoti med indbygget aktivistisk profeti: Den elskede Mehdi er borte, men han vil vende tilbage og skabe retfærdighed!

Mageløs blanding
Om Koranen er misbrugt i amerikanske Craig Thompsons overvældende eventyr ’Habibi’, kan de skriftkloge strides om. Brugt er den, ja, udførligt citeret og illustreret – især spejler fortællingen sig i de berømte vers om Muhammeds opstigen (med tilsløret ansigt, bare rolig) gennem de syv himle på ryggen af et vinget fabelvæsen.

Men også Abrahams sønneoffer, Moses’ sejltur i kurven og et glimt af Jesus får vi i islams version. Og måske burde man kalde det en calligraphic novel, for kalligrafiske udførelser af arabiske skrifttegn – såvel som af astronomi, alkymi og matematik – glider direkte ind i billedsproget i denne mageløse blanding af kærligheds- og udviklingsroman, rammefortælling, eventyr og allegorisk fabel.

Kernen i historien er kærlighed mellem to forladte børn, en arabisk barnebrud og en endnu yngre sort dreng. Hun prostituerer sig for at skaffe drengen mad, men bortføres og får som haremskvinde samme ultimatum, som Sheherezade fik: Underhold eller dø! Mens han på dødens rand af sult og tørst optages i en slags eunukkloster og presses til at skaffe penge ved ladyboy-prostitution, men i stedet finder ansættelse ved haremmet.

Grandios og mangfoldig

Med spring frem og tilbage i kronologien flettes denne tråd – der begynder i middelalderlig ørken, men ender i et nutidigt forbrugs- og forureningssamfund – sammen med de indlagte skriftsteder til en stor, dekorativ vævning, hvor tidsplanerne bl.a. angives ved billedrammer og baggrunde i en overdådig ornamentik af mønstre og arabesker.

Craig Thompson er ikke mådeholdets og den kølige fornufts apostel. Ligesom hans tidligere ’Blankets’ (’En dyne af sne’ på dansk, 2008) om unge kristnes kønsliv eller ej i USA’s bibelbælte spænder ’Habibi’ sidetallet til det yderste og læner sig jo stilistisk op ad det svulstige, indholdsmæssigt op ad det sværmeriske.

Men hans figurdesign svinger mellem komisk udlevering og robust, men hjerteskærende indlevelse, i smag med Will Eisners, og hans billedsprog er så frodigt ynglende og associerende som tilstandene på grænsen mellem drøm og bevidsthed. Mellem det lys og mørke, han administrerer så effektfuldt.

LÆS OGSÅ Tryk på oversættelsen af seriøse tegneserier

Pompøs og enfoldig kan ’Habibi’ virke, men straks efter grandios og mangfoldig. Jo, den er for meget, men kan det blive andet for en billedfortæller, der søger udtryk for en kærlighed hinsides skellet mellem seksualitet og spiritualitet?

’Habibi’ er en milepæl i den grafiske romans udvikling og samtidig et storslået bud på at trænge ind i Koranens billedverden og kulturbaggrund vestfra.

fortsæt med at læse

Corto Maltese er anmelderens drøm om en tegneserie