Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KVINDEVINKEL. Vagn Lundbye kan meget vel risikere at lokke kvindelige læsere til. Her er det historien om Kolfinna, der visualiseres.
Foto: Tegning fra bogen af Ib Monrad Hansen

KVINDEVINKEL. Vagn Lundbye kan meget vel risikere at lokke kvindelige læsere til. Her er det historien om Kolfinna, der visualiseres.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Sagaer om stærke strigler vækker appetitten

Vagn Lundbye fortæller frisk og frejdigt om de ti ’kvindelige sagaer’.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Litteraturen savner ikke eksempler på de fine pointer, der træder frem ved at anskue f.eks. Kong Arthur-sagnene eller det antikke stof fra kampene om Troja fra kvindernes synsvinkel.

Men mig bekendt har ingen tidligere fortalt de islandske sagaer, sådan som heltenes, skjaldenes og ballademagernes mødre, døtre og koner kan have oplevet det.

Det gør Vagn Lundbye nu frisk og frejdigt, og jo flere friheder han tager sig med moderne sprog og tildigtning, desto bedre giver hans originale greb ny appetit på det gamle stof.

Fatale fruentimmere Sagaerne er jo fulde af ranke og kærlige kvinder såvel som træske og fatale fruentimmere, og Lundbye har sans for selv de værste. Tag nu Halgerd Langben, der ifølge sin onkel Hrut havde »tyveøjne« og (med Lundbyes ord) ville blive »strid.« Hun »sloges med drenge og sov med dyr/ Hendes latter hørtes langt og grimt«!

Flot var hun imidlertid og blev gift med Gunnar fra Hlidarende; men hånede hans skægløse ven, Njal, og yppede kiv med Njals kone. I nødens stund nægtede hun Gunnar en lok af sit hår til buestreng, fordi han engang havde stukket hende en velfortjent én på skrinet. Det døde han af.

Glorværdige bortgang
Rækken indledes af Halgerds tipoldemor, landnamskvinden Unn den Dybsindige – eller med Lundbye: »den Tænksomme« – hvis slægt blev stor i Skotland, Orkney, Færøerne og Island.

Bag helten Olaf Paa (velklædt som en påfugl, deraf navnet) har Lundbye fået øje på hans nok så stolte mor, Melkorka, en bortført irsk kongedatter, som spillede stum, da Halgerds far købte hende som træl på et skandinavisk marked.

Hendes glorværdige bortgang – på ryggen af en hval! – har ’Dyrefabler’nes digter dog selv føjet til Laksdølernes Saga.

Melkorka blev svigermor til den Torgerd, der var mor til Kjartan, som Gudrun aldrig fik (ej heller hos Oehlenschläger), og mormor til Helga den Fagre, der lige så lidt fik Gunløg Ormstunge, i begge tilfælde som forudsagt i drømme.

Men i hende var der nu stof til en hel roman, for hun er jo den samme Torgerd, som i en tredje saga lægger sig i sengehalmen hos sin sørgende og sultestrejkende far, Egil Skallagrimsson, og lokker ham til at leve videre efter ’Sønnetabet’:

»Let er det ikke at løfte tungen/ når luften i brystet er en sukken«. Sådan går hos Lundbye Egils berømte kvad, som mange læste i skolen. Og som gamle N. M. Petersen jo tog noget tungere på: »Ve mig! ja, det langsomt gaar,/ Tungen nu at røre«.

Selv om Brorsons ’Op, al den ting’ også sniger sig ind i Helgas sang på hendes gamle, fromme dage, er det gennemgående versemål ellers ’Bjovulf’-digtets sekslinjede strofer med fire trykstærke stavelser og bogstavrim i hvert vers, ligesom i Lundbyes monumentale mytologiske trebindsværk ’Det nordiske testamente’ fra 2007.

Det er talenært og slagkraftigt, og sagaernes munkeprosa kan have haft mundtligt overleverede forlæg i form af vers som støtte for hukommelsen.
Kneppede med to vikinger!

Kulørt og lidet kendt er tryllesagaens Steingerd, som blev gift med en anden og sågar bortført, men aldrig opgivet af Kormak.

Han »sneg sig om bord med sværd i hånden/ Til sidst fandt han den nøgne Steingerd/ som lå og kneppede med to vikinger!/ Kormak huggede mændenes hoveder af/ og sprang i havet med Steingerd i favnen«, før de begge blev slugt af glødende lavastrømme. Sådan!

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men frem af sagabøllernes slagskygger finder Lundbye også gedigent gods som det om Astrid, mor til Olav Tryggvason og på flugt fra Erik Blodøkses enke Gunhild, en søster til Harald Blåtand. Mere fri digtning er vist det om Freydis, Erik den Rødes datter, der udvandrer til Vinland – og optages i en indianerstamme i Minnesota?!

Ingen smalle steder

Kvinder, som ikke før har gidet sagaernes slægtstavler og slagsmål, risikerer at hænge på her. Dobbeltgængersken Kolfinna fra sagaen om Halfred Vanrådeskjald er f.eks. en heltinde efter forfatterens hjerte.

»Glødende lava løber ud af skyen« og »Ildfugle lander i sydende flokke«, når Kolfinna synger bogstavrim for sin datter: »Vi kan meget mere end mænd/ Vi er meget stærkere end deres mod/ Sammen kan søstre mere end meget!« Der er ingen smalle steder, når økofeministen fra Langeland skærper vores appetit på den store, nordiske nyoversættelse af samtlige sagaer, som nu er lige på trapperne.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden