De sidste ti år har forfatteren Jonathan Lethem været en af den amerikanske samtidslitteraturs mest feterede darlings. Hans tidlige eksperimenterende og genre-nedbrydende romaner fra 1990’erne gav ham kultstatus blandt fans, mens de senere mere følsomme og delvist selvbiografiske Brooklyn-romaner, ’Moderløse Brooklyn’ og ’Ensomhedens fæstning’, gjorde ham kendt hos et bredere publikum og blev rost til skyerne af alverdens kritikere. Men da Lethems nyeste roman, ’Chronic City’, udkom i sidste måned, landede den med et brag.
Tæv fra Times Det var New York Times, der var først fremme med øretæverne, da avisens førsteanmelder og byens oversmagsdommer, Michiko Kakutani, gav den en række syngende lussinger med betegnelser som »kedelig« (slam), »mangelfuld« (slam), »utilfredsstillende« (slam), »irriterende« (slam) og »trættende læsning« (så skulle den vist være på plads!). Kakutani mente i øvrigt, at ’Chronic City’ var en overfladisk bog, som læseren ikke kunne leve sig ind i, fordi dens personer var tegneserieagtige og befandt sig i et univers, der hverken var »et virkeligt Manhattan af kød og blod«, ej heller »et overbevisende fiktivt univers«. Resten af anmeldelserne af ’Chronic City’ har herefter delt sig i to skarpt adskilte lejre i de amerikanske medier.
