Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Suveræne Petterson skriver ligesom at trække vejret

'Jeg nekter' indbragte forleden sin forfatter Norges svar på De Gyldne Laurbær.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Per Petterson var 18, ville han være forfatter – og han ville skrive lige så godt som de tre, han dengang læste: Aksel Sandemose, Ernest Hemingway og Pär Lagerkvist. Kunne han ikke det, måtte han opgive at blive forfatter.

I dag er han 60 år og hører til førstedivisionen af skandinaviske forfattere. Nordisk Råds Litteraturpris modtog han i 2009 for ’Jeg forbander tidens flod’, en af fortællingerne om hans alter ego, Arvid Jansen.

LÆS MERE

Og for sin nyeste roman fik han nu i november Den Norske Bokhandlerprisen – der svarer til vores Gyldne Laurbær – for anden gang. Det har hidtil kun tre andre opnået: Lars Saabye Christensen, Roy Jacobsen og Erik Fosnes Hansen.

Indkredser magt og afmagt
Men ligesom ’Ud og stjæle heste’ – den roman, der indbragte ham den samme pris forrige gang, i 2004 – leder sproget og stilen i ’Jeg nekter’ frem for alt tanken i retning af et andet erklæret forbillede: Raymond Carver.

Ligesom amerikaneren formår Petterson med hverdagens ord – og dens tavshed! – at indkredse magt og afmagt i afgørende øjeblikke mellem mennesker: valg og handlinger, der lever op til medmenneskeligt ansvar – eller svigter. Omtalt, omskrevet eller fortiet i samme lavmælte tonefald, upåfaldende som at trække vejret.

Fra begyndelsen forstår vi, at de to midaldrende mænd, som møder hinanden en tidlig morgen på broen ud til Ulvøya syd for Oslos østkant, på én gang bindes sammen og adskilles af en skæbne.

Eller hvad vi nu kalder den blanding af (u)bevidste valg og selv- eller uforskyldte tilfældigheder. Men først små 300 sider senere har vi rede på de traumatiske øjeblikke, der har gjort de to til dem, de er.

Familie i pleje
Indtil de var 18 år, var Jim og Tommy uadskillelige – ikke ulig venneparret fra ’Ud og stjæle heste’, som de deler forbogstaver med: Jon og Trond. Jim er den bogligt begavede søn af en enlig mor, mens Tommys mor stak af fra den voldelige far – der selv forsvandt, da Tommy som 13-årig smak ham én med boldtræet.

Hvorpå drengen og hans tre mindre søstre kom i pleje hver for sig, men på samme egn – og Tommy efter nogen tid brændte det forladte, savnede og forhadte barndomshjem af!

LÆS ANMELDELSE

Nu i 2006 er der gået over tredive år, uden at de to venner har set hinanden. Og mens den akademisk uddannede Jim efter psykiatrisk indlæggelse og skilsmisse har mistet livsmodet, har Tommy trods alle odds i starten fået dyrt tøj og dyr bil – men ingen varig, nær kontakt til andre mennesker.

Trodsig livsvilje er ikke nok
Tilliden mellem ham og hans ældste søster brast, da hun og Jim kyssede lidt på hinanden i gymnasiet. Og gamle Jonsen, der hjalp moderen væk, tog knægten med boldtræet i pleje og siden lod ham arve savværket, ligger for døden nu og siger for spøg: Man burde vel i grunden nægte.

»– Vist kan du nekte, sa jeg. Han så på meg igjen. – Du kan ikke nekte å dø, min venn. – Jamen faen, det er klart du kan nekte, sa jeg«.



Det er Tommy, der taler her. Men trodsig livsvilje er jo ikke nok. En anden skal se den og gennemskue det kontaktbehov, den er udtryk for.

Se den basale anstændighed, der fik Tommy til at standse faderen dengang – og nu til at hjælpe den gamle voldsmand, da han er blevet anholdt og får politiet til at ringe efter den søn, han ikke har set i tredive år.
Bag fortrængninger og fortielser

Oprørende og gribende er scenerne med de gradvise afsløringer, mellem linjerne, af virkeligheden bag fortrængninger og fortielser.

LÆS OGSÅ

Efter to-tre årtiers litterære øvelser i minimalisme – ikke ringest hos en femte forfatter, som Petterson har studeret: Kjell Askildsen – evner ingen realist i nordisk litteratur dog den kunst bedre end forfatteren til ’Jeg nekter’.

Efter planen udkommer romanen på dansk i april.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden