0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Færøsk forfatter: I de mørke fjelde tror man på hvad som helst

Som William Heinesen har Jóanes Nielsen øje for færøske originaler. Aktuel med 'Brahmadellerne'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lars Just
Foto: Lars Just

naturen. Jóanes Nielsen i fjeldene uden for Tórshavn. I nordisk litteratur er naturen en vigtig medspiller.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

På vejen mod Tórshavn slår vejen et bekymret sving uden om en stor sten. Egentlig skulle den være sprængt i stykker, så bilerne kunne komme frem, men så blev man urolig, siges det.

For vel er infrastrukturen på Færøerne veludbygget, men i stenen bor en huldre, og nu går vejen så venstre om.

Et par kilometer længere fremme dukker Tórshavns kirker op; overtro og kristentro side om side i et barskt land, som lægger op til helgardering.

Sådan er det også i Jóanes Nielsens krønike ’Brahmadellerne’, hvor vi følger to slægter gennem 250 år. Den ene, brahmadelfamilien, der kommer fra de laveste sociale lag, siges at kunne mere end deres bibel og er derfor folk, man nødigt træder over tæerne.

Overtro som forsvar
Og troen på trolddomsværk er ikke kun folklore i en bog, overtro spiller stadig en rolle i dag som i eksemplet med huldre-stenen – eller i sagen med en ældre rengøringsassistent på sygehuset i Tórshavn.

»Hun har passeret pensionsalderen, men der er ingen, der har lyst til at fyre hende, for rygtet siger, at hun kan noget mere«, fortæller Jóanes Nielsen, som mener, at overtroen i Nordatlanten har været – og måske stadig er – udtryk for en forsvarsposition.

LÆS OGSÅ

»Hvis man er socialt udsat og kan få folk til at tro, man har specielle evner, kan det være positivt for den person«.

På spørgsmålet om, hvordan man kan tro på sådan noget i 2012, falder svaret tørt: »Når man går i fjeldene i mørket, er man parat til at tro på hvad som helst«.

Jóanes Nielsen læner sig tilbage i stolen på sit arbejdsværelse i huset på Yviri við Strond i Tórshavn, mens han taler. Uden for vinduet ligger fjorden efterårsgrå, og indenfor har forfatteren indrettet en skrivehule, fuld af bøger og montrer (en af dem med en mumificeret killing, som familien fandt i en skunk ved indflytningen).

»Før i tiden«, fortsætter han, »har man heller ikke haft så mange forklaringsmodeller, når der skete specielle ting. Og desværre har man altid knyttet tro og overtro sammen med moral efter devisen, at opfører man sig godt, jamen så spøger det heller ikke ...«.

På Færøerne gælder det mønster også, når det kommer til sygdom i sindet – et forhold, Jóanes Nielsen flere gange har behandlet i sit forfatterskab.

»Opfører man sig dårligt, bliver man slået med sindssyge. Derfor er det stadig en skam for mange, hvis nogen i familien er sindssyg. Jeg ved ikke, hvordan trapper og balkoner går mellem sindssyge og religion og alt det heftige åndelige, men det er filtret godt og grundigt sammen«.

Behandling af sindssyge på Færøerne har han skrevet om i teaterstykket 'Hedder noget land weekend?', der i 2002 blev tildelt den prestigefulde Nordiske Dramatikerpris. Historien foregår på en psykiatrisk afdeling på Færøerne, og mange i det rekordstore publikum var glade for at få det tabubelagte emne taget op på nationalscenen.

LÆS OGSÅ

Fra cirka 1870 og hundrede år frem eksporterede Færøerne ligefrem sindssyge medborgere til Danmark. Forfatterens bedstefar var en af dem.

»Han kom på sådan en institution i 1939 uden at kunne tale særlig godt dansk. På grund af krigen kom han først hjem i 1945 – og det, han ikke var, da han blev eksporteret, var han, da han kom tilbage«, siger Jóanes Nielsen.

Panum og originalerne
Det blev ofte dadlet Færøernes største forfatter, William Heinesen, at han skrev om originaler og fantaster.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.