De findes i Afrika, Indien og småbørns-fantasiversionerne også i de arktiske egne.
De findes som tøjdyr, badedyr, børnebogsdyr og hittegodsdyr, og de sidstnævnte er ikke de mindst inspirerende i de flittige børnefortællere Oscar K. og Dorte Karrebæks regelløse ’Lille håndbog for elefantelskere’.
På opslaget om hittegodselefanten i den selv for tumlinger formatmæssigt håndterbare bog står det store dyr der på et mørkt kontor som glemt bagage mellem pakkenelliker og en enkelt lige så modfalden abe, og såvel billedet som den korte tekst lægger op til, at man selv digter videre på fortællingen.
Ingen videnskabelige facts
Sådan er det i almindelighed med ’Lille håndbog for elefantelskere’, der må kunne give lidt rar snak ved sengetid, og så kan man jo altid indlægge den 65-årige vuggevise, der hentydes til i bogen et par steder, hvor det for eksempel bekræftes, at elefanter »bruger negerdrenge som rangler’« – økologiske og »uden blyholdige lodninger’«.
Naturligvis får elefanter af denne her mangfoldige slags også godnathistorier, og de skrives blandt andre af Harald H. Lund, der forfattede ’Elefantens vuggevise’.
Elefantelskere må søge andre steder efter dyrevidenskabelige facts, bevares, men for små elefantfantaster er håndbogen en legende lille sag.
fortsæt med at læse
