Er der et sted, hvor brydningerne mellem centrum og periferi tages op til kvalificeret behandling i disse år, så er det i dansk litteratur. Forfattere som Hans Otto Jørgensen, Helle Helle, Lone Hørslev, Bent Vinn Nielsen, Mette Moestrup - og mange flere - gør os ikke så lidt klogere på udviklingen og vilkårene, end hvad medierne gør i almindelighed. LÆS OGSÅDet sociale samvær og andre rædsler Her hersker den puerile lystfølelse ved at sige 'Udkantsdanmark' og 'den rådne banan' igen og igen, uden at man egentlig forsøger at forstå, hvad der er på færde. Det giver litteraturen et langt mere nuanceret indtryk af. Thy i centrum
Det gør også Peter H. Olesens nye roman, 'Lille dansk samtidsroman', som den hedder, med en titel, der er både beskeden og selvbevidst. Den spiller selvfølgelig på den efterlysning, som bringes med jævne mellemrum - af den store danske samtidsroman. Men mere interessant er det, at den lader selveste 'samtiden' foregå langt væk fra København - oppe i Thy. Her kommer romanens hovedperson, Jakob, fra, og her vender han tilbage til, da han en dag får et legat og en mulighed for at skrive en »kulturhistorisk essaysamling« - om 1980'erne i København - færdig. Samt en mulighed for at se sin gamle gymnasiekammerat Niels igen. LÆS OGSÅTræer er forbilledlige hovedpersoner i bibelhistorie Niels havde været den store ironiker, som trak andre til sig i kraft af sin ligegladhed. Heller ikke i sit videre liv synes han at have sat noget på spil. Det er i hvert fald det indtryk, man får igennem Jakobs betragtninger. Men helt interesseløse er de selvfølgelig ikke. Efterhånden bliver det tydeligt, at de også udspringer af et behov for at tilsløre Jakobs egen stilstand og livsangst og skriveblokering. Hans »ak, hvor uforandret!« ryger direkte tilbage til afsenderen. Nødvendig modvægt
Romanen skildrer mødet mellem de to, dag for dag, over nogle forårsuger »i krisens første år«. Det får konsekvenser for dem begge. Og Peter H. Olesen tegner dem fint, med kærlighed og ironi og sproglig præcision. Den ene synes ikke mere eller mindre sølle end den anden, men tilsammen tegner de et muntert-trist portræt af nå-generationen, der er blevet midaldrende. »Vi var sgu ikke desillusionerede, vi var illusionsløse«, lyder det fra Niels, der følgelig ikke mener at have mistet nogen idealer. Interessant er ikke mindst alt det, der ikke sker i romanen. LÆS OGSÅMusikalsk skilsmisse fremkalder tungt suk og skævt smil Jakobs blik på den lokale befolkning er nemlig præget af fordomme og fantasier, som de selvfølgelig aldrig helt kan leve op til. Der lægges for eksempel op til, at han kunne indlede en affære med Niels' kæreste, Bodil, der jo måtte formodes at synes, at sådan en smart freelancekulturskribent fra Tjøwenhavn i forvasket Einstürzende Neubauten-T-shirt er et uimodståeligt bekendtskab. Men det sker ikke. Og netop således arbejder Peter H. Olesen med de billeder af 'Udkantsdanmark', som andre medier udbreder uden eftertanke eller ansvarsfølelse. Nok er litteraturens modvægt hertil spinkel, men så meget desto mere nødvendig.