0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Krabbe(Arkiv)
Foto: Lars Krabbe(Arkiv)

Overlever. Josef Haslinger har tidligere skrevet en bog om tsunamien i 2004, hvor hans familie opholdt sig på Phi Phi Island, da Thailand blev ramt af vandmasserne.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Makaber koldkrigs-bog kommer til rette med fortiden

Østrigsk roman om dengang Europas største ishockeyhelte blev sendt i straffelejr.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er sjældent, man føler trang til at indlede sin anmeldelse af en udenlandsk bog med at prise oversættelsen, men her er det nærliggende.

Jakob Jonias fordanskning af den østrigske forfatter Josef Haslingers roman 'Jáchymov' er mønstergyldig. Intet mindre. Jeg vover at påstå, at den er fejlfri.

Men der er en fejl alligevel. Den tjekkiske jurist og parlamentariker Milada Horakova fra efterkrigstidens Prag blev ikke hængt i 1959 (hvor det så kommer fra!), men i 1950.
LÆS OGSÅ


Den rettelse er ikke bare nørderi. Oppositionsfolk blev ikke hængt i Tjekkoslovakiet i 1959.

Det gjorde man til gengæld for et godt ord og med iskold planlægning i rædselsårene 1948-1952, og det er dem, det drejer sig om her.
Bundfrossent klima

Einstein, Churchill og andre i Vesten protesterede, men dommen over den markante kvinde, der for kort tid siden var sluppet for Gestapos fængsler og kz-lejren Theresienstadt, blev stadfæstet, og løkken sikkert og målbevidst lagt om halsen på den 47-årige Horakova, der var blevet statsfjende - fordi hun ikke var socialist på den måde, det nye regime krævede.

Hermed er vi midt inde i det mest bundfrosne koldkrigsklima, som det delte Europa oplevede, og som Josef Haslingers roman søger tilbage i. Kort før rædslerne toppede med Slansky-processen i Prag 1952, havde der været en forløber i den afstraffelse, som regimet kollektivt tilføjede sit eget legendariske stjernelandshold i ishockey.

Det er denne makabre historie, som er det centrale stof i den halvdokumentariske roman 'Jáchymov'. En historie, der startede i triumf og endte i tragedie.

LÆS OGSÅ

Den ene hovedperson er datteren af 40'ernes europæiske ishockeyhelt over dem alle, målvogteren Bohumil Modry. Hun er på jagt efter sandheden om sin far og det forløb, der fra den ene dag til den anden startede den systematiske ødelæggelse af hans liv.

Den anden hovedperson er en lille godmodig østrigsk forlægger, der også har et projekt. Han søger helbredelse for en reumatisk lidelse i den bøhmiske by, Jáchymov, tæt ved grænsen til Tyskland, hvor man takket være uranforekomsten stadig kan få behandling med en art radioaktive stråler.

To plan
Til Jáchymov er også Modrys datter søgt, og der løber de to ind i hinanden. For her var der dengang et tjekkoslovakisk Gulag, hvor i årenes løb 10.000 straffefanger - mest oppositionelle præster, lærere, forfattere - trællede. Nogle af dem i minerne, f.eks. hendes far, hvor de med de bare næver udvandt uran til Sovjetunionen.

Uranstøvet tog livet af ham, før han fyldte 50. Sin fremdrift som fortælling får denne sobre roman af forlæggerens forsøg på at få den kvinde, han har mødt, til at skrive sin fars historie. Den optager ham mere og mere. Men det kan hun ikke, kun i personlige glimt, i fragmentariske erindringsstumper.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?