Det er sjældent, man føler trang til at indlede sin anmeldelse af en udenlandsk bog med at prise oversættelsen, men her er det nærliggende. Jakob Jonias fordanskning af den østrigske forfatter Josef Haslingers roman 'Jáchymov' er mønstergyldig. Intet mindre. Jeg vover at påstå, at den er fejlfri. Men der er en fejl alligevel. Den tjekkiske jurist og parlamentariker Milada Horakova fra efterkrigstidens Prag blev ikke hængt i 1959 (hvor det så kommer fra!), men i 1950.
LÆS OGSÅLars Norén udgiver et kulsort mesterværk af en bog Den rettelse er ikke bare nørderi. Oppositionsfolk blev ikke hængt i Tjekkoslovakiet i 1959. Det gjorde man til gengæld for et godt ord og med iskold planlægning i rædselsårene 1948-1952, og det er dem, det drejer sig om her.
Bundfrossent klima Einstein, Churchill og andre i Vesten protesterede, men dommen over den markante kvinde, der for kort tid siden var sluppet for Gestapos fængsler og kz-lejren Theresienstadt, blev stadfæstet, og løkken sikkert og målbevidst lagt om halsen på den 47-årige Horakova, der var blevet statsfjende - fordi hun ikke var socialist på den måde, det nye regime krævede. Hermed er vi midt inde i det mest bundfrosne koldkrigsklima, som det delte Europa oplevede, og som Josef Haslingers roman søger tilbage i. Kort før rædslerne toppede med Slansky-processen i Prag 1952, havde der været en forløber i den afstraffelse, som regimet kollektivt tilføjede sit eget legendariske stjernelandshold i ishockey. Det er denne makabre historie, som er det centrale stof i den halvdokumentariske roman 'Jáchymov'. En historie, der startede i triumf og endte i tragedie. LÆS OGSÅHerlig klassisker er stadig en læsning værd Den ene hovedperson er datteren af 40'ernes europæiske ishockeyhelt over dem alle, målvogteren Bohumil Modry. Hun er på jagt efter sandheden om sin far og det forløb, der fra den ene dag til den anden startede den systematiske ødelæggelse af hans liv. Den anden hovedperson er en lille godmodig østrigsk forlægger, der også har et projekt. Han søger helbredelse for en reumatisk lidelse i den bøhmiske by, Jáchymov, tæt ved grænsen til Tyskland, hvor man takket være uranforekomsten stadig kan få behandling med en art radioaktive stråler. To plan Til Jáchymov er også Modrys datter søgt, og der løber de to ind i hinanden. For her var der dengang et tjekkoslovakisk Gulag, hvor i årenes løb 10.000 straffefanger - mest oppositionelle præster, lærere, forfattere - trællede. Nogle af dem i minerne, f.eks. hendes far, hvor de med de bare næver udvandt uran til Sovjetunionen. Uranstøvet tog livet af ham, før han fyldte 50. Sin fremdrift som fortælling får denne sobre roman af forlæggerens forsøg på at få den kvinde, han har mødt, til at skrive sin fars historie. Den optager ham mere og mere. Men det kan hun ikke, kun i personlige glimt, i fragmentariske erindringsstumper.

Derfor går forlæggeren selv ind i arbejdet. Han står for det saglige, researchbaserede makroplan, hun for det personlige mikroplan. Det er sammenfletningen af disse to planer, der bliver romanen. Og surprise! Det er ikke en kærlighedshistorie... På den ene side oprulles tjekkoslovakisk ishockeys rolle i den kolde krigs paranoide dialektik med højdepunktet i arrestationen af hele ishockeyholdet på vej op i maskinen, der skal flyve dem fra Prag til verdensmesterskaberne i London - regeringen frygtede afhopning. På den anden side bringes små søgende, isolerede episoder fra en datters nære liv med en far, der en skønne dag falder fra heltestatus til en ydmyget skygge af sig selv.
Forbrydernes oprejsning Dermed fortæller Haslinger intelligent og sikkert en historie, der vender tilbage igen og igen i disse år. 1950'ernes oversete historie er begyndt at trænge sig på. I glansen fra Pragerforåret og fløjlsrevolutionen, som jo kan samle alle, bliver den regning glemt, som 50'ernes terror til stadighed præsenterer. Den blev også glemt, da hele verden for få år siden lynhurtigt kom Milan Kundera til undsætning, efter at det stod klart, at forfatteren som ung nidkær kommunist i 1951 havde angivet en landsmand, der nær havde fået en dødsdom. Historien kender som bekendt til øjeblikke, hvor det mere er forbryderne end deres ofre, der får oprejsning. LÆS OGSÅItaliensk lækkerbisken af en krimi gør dig skrupsulten Der er en lang linje i tysksproget realistisk litteratur, der startede med bl.a. Heinrich Böll. Den er social og moralsk og ofte stilfærdig. Den handler om at komme til rette med fortiden. Det er i denne tradition, Josef Haslingers roman uden falske toner bevæger sig. Så den er velkommen. Det er en tradition, der tjener civilisationen til ære, og 'Jáchymov' er lige så nødvendig, som den form for litteratur altid har været det.