Han hører til de store særlinge i ungarsk, ja i europæisk litteratur. Når de andre dissidenter mere eller mindre åbenlyst holdt symposier eller rundbordssamtaler indbyrdes eller med tililende vesterlændinge, altså før Jerntæppets fald, sad Imre Kertész et sted i Buda og oversatte. Udkomme kunne han ikke. Han oversatte Elias Canetti, Freud og Nietzsche, sigende navne. Han er gammel nok til at have gjort Auschwitz og Buchenwald med. Han er fra 1929 og var et sted mellem barn og voksen. Han overlevede, og det er det inderste tema i hans værk, sammen med konsekvenserne af overlevelsen - for at overleve er hos denne mærkeligt kølige, filosofiske forfatter, ikke det samme som at leve. Hans værk er allerede præsenteret på dansk for et par år siden med romanen 'De skæbneløse'. Og nu følger - igen i Peter Esterhás' gennemmusikalske gendigtning - 'Kaddish for et ufødt barn'.
At skrive graven færdig
Lyt til artiklen
