0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatterskolerektors sygedigte er grimme og modige

Pablo Llambías terapeutiske sygedagbog er en heftig omgang.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Morten Abrahamsen
Foto: Per Morten Abrahamsen

Svinsk. Pablo Llambías har ifølge Politikens anmelder skrevet en »vigtig, svinsk og stærkt interessant bog«.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et umuligt og på en måde svinsk projekt, rektor Llambías, 47 år, her klasker i hovedet på os – at blotlægge sig selv hudløst, autentisk, ærligt, som forfatterskolerektor, som psykisk syg, som neurotisk mand i parforhold og som fraskilt far.

Han overhaler her 70’ernes knækprosaiske og socialrealistiske Vita Andersen, Dea Trier Mørch og Lola Baidel indenom, og oven i købet i en form, der prosakluntet og tåkrummende deformerer den ophøjede sonet indefra.

Samtidig underhaler han samtidens Knausgaard og hele tilbøjeligheden til at krænge det private ud i offentligheden, kendis- og realitykulturens pervertering af bekendelsen.

Det er lige til den litterære offentligheds Kig Ind: »Llambías: Jeg var psykisk syg«. Men sært nok lykkes det, på en bagvendt og overrumplende måde, fiaskoen bliver gjort interessant.

Sadistisk overjeg
Hele ideen om det ’autentiske’, det ’hudløse’ og det ’ærlige’ er naturligvis altid sat i anførelsestegnets skakmat af et køligt ironisk, sadistisk overjeg, der kigger den bævrende følsomme Llambías over skuldrene.

Men patos presser sig anmassende på, den insisterer – selv i den kostelige skildring af opholdet på new age klingklanghøjskolen, hvor vi hører om guruen Kenneth Sørensen, om »energipsykologi« og »sjælens forvandlende kraft«, det er ren Nikoline Werdelin, men lakonisk lyder det afsikret:

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce