Hvad var Havana uden Graham Greene?

Tiden er afstemt efter to travle kalendere, men stedet har han fået lov at fastlægge ud fra sine egne ideer om, hvad et godt sted er.

Vel meget rimeligt, nu da han alligevel har brugt fem år på at forske i, hvad steder er, og hvad steder gør ved os. Og et godt sted kunne eksempelvis være denne bogcafé et sted i verden, mener Dan Ringgaard, dr.phil. og lektor i litteratur ved Aarhus Universitet.

Det glokale sted
Løve’s Bog- og Vincafé ser ud som bogcaféer nu ser ud, hvad enten de ligger i New York eller London, med digte og verdenslitteratur, vin, espresso og dybe stole. Men cafeen er ikke bare global. Den er også lokal og har sine egne østjyske aflejringer af byen og menneskene omkring den.

»Den er glokaliseret, som man siger. Den er ikke bare en kopi af forbillederne, den har flere lag af fortællinger og billeder og erindringer i sig. Det gør den til et godt sted«, synes Dan Ringgaard, forfatteren til en ny bog om noget på en gang så konkret og så langt ude i hampen langhåret og abstrakt at forske i som ’steder’.

Eller om ’Steds-sans’, som bogen hedder med to s’er for at pirre læserens sans for stedernes betydning.

Bogen er skrevet som en række på en gang videnskabelige og personlige essays, og ud over at forfatteren og forskeren selv har foretaget en rejse til steder i Brasilien, rejser han med verdenslitteraturens store fra Vergil, Foucault og Calvino til hjemlige Blixen og Stangerup og videre på en rundtur i krimilitteraturens skumle gyder, for som det hedder i bogen:

»Simenons Paris, Hammetts San Francisco, Chandlers eller Michael Connellys Los Angeles, Burkes New Orleans, Paduras Havana, Rankins Edinburgh, Dexters Oxford, Staalesens Bergen, Mankells Ystad, Turells Vesterbro. Hvad er det med krimier og byer?«

Ja, hvad er det i det hele taget med forfattere og steder? Og hvorfor har vi, allerede inden vi ankommer til for eksempel Berlin, Sankt Petersborg eller et fjernt floddelta i Guayaquil, billeder i hovedet, bare fordi vi har snuset til atmosfæren hos Isherwood, Dostojevskij og Kurt Vonnegut?

Det har Dan Ringgaard sat sig for at undersøge, og på en måde er det ikke hans egen ide, siger han. Han har fået den ved at læse digte af Henrik Nordbrandt. Under arbejdet med en afhandling om den danske digter stødte Dan Ringgaard nemlig på et tema, der gik igen og igen hos digteren: stederne.

»Han viser, at der er en kobling mellem vores identitet og de steder, vi befinder os«, siger Dan Ringgaard.