Han knapper sine bukser op, og jeg må tvinge blikket væk fra hans spillende rygmuskler, da han trækker bukserne ned«, tænker Tessa et af de talrige steder i ’After’, hvor hendes krop bare må give efter for Hardins uimodståeligt tiltrækkende.
Hvis Anna Todd var debuteret før internettets tid, ville hendes indtil videre fire romaner om Tessa og Hardin formentlig være udkommet som romanblade. Stilistisk og indholdsmæssigt ligner de den engang så populære kioskgenre.
INTERVIEW FRA FOMO
Miranda July: »Det at være uønsket og ikkebegæret og alligevel have et komplekst og sprængfarligt indre liv tiltaler mig«Den største forskel er omfanget. På nettet er pladsen uendelig, og man kan bestemt ikke beskylde Anna Todd for at spare på ordforbruget i bøgerne, der i første omgang blev lanceret digitalt.
Vaskeægte sensation
Amerikanske Anna Todd er født i 1989 og blev lige efter gymnasiet gift med sin kæreste.
Mens han var udsendt som soldat i Irak, sad hun i deres hjem i Austin, Texas, og skrev kapitel efter kapitel på ’After’ for siden at få dem bragt på det gratis bogsite Wattpad. Inspirationen til fremstillingen af den mandlige helt Hardin fik hun fra den krølhårede, tatoverede vildbasse Harry Styles fra det britiske boyband One Direction.
Mens hun med mange ord beskrev sin Hardins tiltrækningskraft på den i udgangspunktet seksuelt uberørte kvindehelt Tessa, eksploderede antallet af læsere på nettet. Hvorefter et forlag skrev kontrakt med hende om fysisk udgivelse af en serie af paperbacks.
På nettet er pladsen uendelig, og man kan bestemt ikke beskylde Anna Todd for at spare på ordforbruget i bøgerne
I USA er serien blevet kaldt for en young adult-pendant til ’Fifty Shades of Grey’. På grund af linjer som de følgende: »Min krop fortæller mig, at jeg skal hive T-shirten af ham. Hans læber er nået til min kæbe og suger sig fast på min hals. Det gør udslaget. Jeg kan ikke kontrollere mig selv mere«.
Ét hjerte til Kåre Bluitgen-bog: »Jeg orkede ikke skrive om, hvor dårlig bogen var«Lanceringen af Todd i bogform har øget hendes antal af fans, så hun, ifølge Wattpad og forlag, er blevet slugt af omkring 1 milliard læsere. Er det sandt, er der fuldt ud belæg for at bruge ordet ’sensation’ om Anna Todd.
Hvad ’After’ så ikke bliver bedre af. Fortællingens karakterer er tussegamle stereotyper med den frække charmør Hardin og den bornert opdragede Tessa som gennemgående. Hverken de identitetstræk eller de erotiske beskrivelser har noget som helst friskt over sig.
Bortset fra at kioskernes romanblade i præ-internettets tid undgik beskrivelser af sex, er alt i ’After’ dermed stort set, som det var i gamle dage. Desværre.
fortsæt med at læse
Klassisk ungdomsbog sætter fokus på radikalisering
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























