Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

bibel. Tekst, illustration og opsætning går op i en højere enhed i Jessens og Bartholins bog. Tegninger: Hanne Bartholin

bibel. Tekst, illustration og opsætning går op i en højere enhed i Jessens og Bartholins bog. Tegninger: Hanne Bartholin

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Ida Jessen fortæller bibelhistorie med stor respekt og et lille glimt i øjet

Bibelhistorierne har det som kærligheden, de tåler alt og kan alligevel genkendes.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Langse, helt ærligt, hvem gider have så grimt et navn? Ikke det lange smidige dyr, i hvert fald, som protesterer. Adam, der ellers har fået ret til at give dyrene navne, bøjer sig. Så dyret får lov at hedde slange.

Ida Jessen er ikke så primitiv i sin genfortælling, at hun lader de begivenheder, der følger, være slangens hævn for det grimme navn. Hun bliver inden for de rammer, der er sat i Første Mosebog. Men hun udfylder dem med en glimrende forklaring på, hvorfor Eva overtræder Guds forbud mod at spise æbler fra et bestemt træ.

»Du skal ikke tænke på det træ«, siger Adam til Eva. Og slangen, der har læst moderne kognitiv lingvistik, tilføjer: »Du må ikke tænke på en krokodille, der står på hovedet«. Rigtig gættet, Eva kan slet ikke lade være.

Skal sønnen laves af jord, spørger englen Gabriel. »Det HAR jeg jo prøvet«. Så nu prøver han at få en søn ved hjælp af et menneske

Læseren, der har set Hanne Bartholins tegning af sådan en akrobatisk øgle, kan heller ikke få den ud af hovedet. Det er ligesådan med den forbudte frugt. Gud og Adam er selv ude om, at Eva ikke kan få den ud af hovedet. Det, man bliver bedt om at glemme, kan man ikke undgå at huske.

Eksemplet viser noget om Ida Jessens metode i disse genfortællinger af 29 kapitler af Bibelens historier. Enkelt sprog, indfølende psykologi, respekt for historien – og et smil.

Abraham på Moriabjerget

Det sværeste kunststykke er nok historien om Abraham og Isak. En far, der sent i livet får en søn, som han kommer til at elske over alt i verden. Og så går han alligevel op på Moriabjerget for at slagte sin øjesten, bare fordi Gud har givet ham besked på det. Mere uforståeligt har intet menneske nogensinde opført sig.

Ida Jessen passer på ikke at slibe kanterne af historien, så den bliver lige så forståelig som den om slangen. Hun kan sin Kierkegaard og siger, ligesom han i ’Frygt og bæven’, at så radikaliseret er Abraham, at han ikke engang vil sige til Isak, at det er Gud, der har givet ham ordren til drabet. For det er bedre, at drengen bliver vred på sin far end på Gud.

LÆS ANMELDELSE

Dér står den, den grusomme historie, i letlæst moderne sprog og fuldstændig lige så ubegribelig som i forlægget. Men så har Ida Jessen en finurlig tilføjelse.

Hvordan kan der dog nogensinde blive fred i familien bagefter, når Abraham i sidste øjeblik slipper for at udføre den brutale ordre, og familien så skal finde en grimasse, der kan passe. Ikke om jeg kan forklare det, siger Abraham til sin søn bagefter, om jeg så var den klogeste mand i verden.

Ida Jessen lader Abraham fortsætte: »Selv om tusindvis af år vil folk fortælle, at du blev lagt på et alter for at blive ofret af din egen far«. Her er åbningen. At være noget i en historie, der vil blive fortalt i årtusinder, det er trods alt noget! Isak lægger sit hoved i sin fars skød.

Ida Jessen fragter virkelig deres essens ind i nutiden

Der findes ikke bedre historier fra Vestens fælles oldtid end den her. Eller den om Jakob, der fupper sin bror Esau, eller den om Josef, der bliver mobbet af sine brødre og alligevel havner ved Faraos hof. De overgår selv den græske oldtids i kombinationen af råhed og enkelhed. Ida Jessen fragter virkelig deres essens ind i nutiden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selvfølgelig er der nogle imellem, hun ikke kan gøre så meget ved. Brødrene Kain og Abel fremstår lidt for rutinepræget. Det samme gør historien om Noas ark. Men med Det Ny Testamente får hun sin anden luft.

Nu skal Gud være far

Gud vil have en søn til at hjælpe sig med at få skik på menneskene. Og så har han tænkt sig at trække sig lidt tilbage. Det er essensen af hendes optaktskapitel: »Nu skal jeg ikke længere være herre. Nu skal jeg være far«.

Jeg kan ikke forestille mig en mere rammende karakteristik af forskellen på de to bøger.

Skal sønnen laves af jord, spørger englen Gabriel. »Det HAR jeg jo prøvet«. Så nu prøver han at få en søn ved hjælp af et menneske. Og så går det løs. Satan frister Jesus i ørknen. »Smut så«, siger Jesus, da alle forsøg er slået fejl.

Lignelserne, der her hedder ’historier’, får fuld skrue. Den fortabte søn er virkelig fortabt over flere sider, inden moralen bliver serveret. Maria smører virkelig tykt med dyr olie på Jesuses fødder, og Jesus venter virkelig længe med at gøre noget for hendes bror Lazarus. Det er de historier, der fylder.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Far, nu har jeg gjort det«, er Ida Jessens version af det sidste, Jesus får sagt. Og så kommer det abstrakte efterslæb, helligånden, og folkemorderen Paulus, der på et hotel i Damaskus bliver omvendt til hverver for Jesus. Bogens sidste replik kommer fra Gud, der roser Paulus for de smukke ord om kærligheden, der tåler alt og er større end troen og håbet. »Du har sagt det, lige som det skulle siges«.

Det har Jessen også. Det samme har grafikeren Nanna Arnfred, der har fået Bartholins tegninger og Jessens tekst til at spille sammen, så de trykte ords variable omrids sommetider bliver til en ekstra tegning, et ansigt, en tragt, et kors.

De er så slidstærke, de bibelhistorier. De har det som kærligheden, de tåler alt og kan alligevel genkendes. Ida Jessens behandling af dem er præget af stor respekt og velgørende smil.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden