0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grænseland

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Grænsegænger' hedder romanen, der handler om at krydse både geografiske og psykiske grænser. Vi befinder os i Sønderjylland, nærmere bestemt Gråsten, i tiden før, under og efter Anden Verdenskrig.

Besættelsen polariserede mennesker her på en anden måde end i det øvrige land. At landsdelen var under tysk herredømme fra 1864 til 1920 har trukket lange spor, og de er der stadig den dag i dag.

Disse spor aflæser romandebutanten, den næsten 70-årige Birte Blønd, cand.mag.en, der i en relativt sen alder uddannede sig på Poul Borums Forfatterskole og i 1995 udgav digtsamlingen 'Løbe stormen ud til kanten'.

Hun har fat i et fantastisk stof, som man nok kan undre sig over er brugt så lidt i dansk litteratur. Herman Bang skrev om nederlaget ved Dybbøl 1864 i 'Tine', Claes Johansen behandlede samme periode i 'Smuk er døden, som I fik'. Drachmann skrev et digt, og Günther Hansen har skrevet romaner om forholdet mellem tysk og dansk i dette århundrede.

Der er lidt mere, men alt i alt er grænselandsstoffet underbehandlet, på trods af at »krigen er et litterært kødben«, som Claes Johansen formulerede det i forbindelse med sin roman. Og nationalt tilhørsforhold og regionalitet må siges at være et hot emne i disse år.


Birte Blønds roman er en rig skildring af en opvækst i grænseegnen. Morfaderen til hovedpersonen Maria har været glødende forkæmper for danskheden op til genforeningen 1920. Han har slægtninge i Tyskland, som Marias mor gerne besøger.

For man hader jo ikke sine slægtninge - onkler, tanter, fætre, kusiner - fordi de er havnet på den anden side af grænsedragningen og efterhånden er blevet mere tyske end danske.

Hader man dem så, når de er blevet nazister? Dette er et af romanens magtfulde omdrejningspunkter, der hurtigt sættes i spil, da familien tager på ferie hos de nordtyske slægtninge lige inden verdenskrigens udbrud. Maria er 15 år og opvartes af fætrene, der marcherer i Hitlerjugend.

Moderens ungdomskæreste, fætteren Peter, er ivrig nazist. Faderen, der er fra det gamle land, får nok, og de tager hjem før tid. Vejene skilles, og Marias far og brødre indrulleres på forskellig måde i modstandsbevægelsen.

Hele romanen former sig som en opvækst- og identitetshistorie, der får særlig farve af både de politiske spændinger og de familiemæssige stridigheder. Maria er på kant med sin far. Det voldsomste kommer, efter at hun har været au pair-pige i Sverige - gymnasiet måtte hun som pige ikke komme i for den gammeldags far, og kontorpladsen, han havde valgt, kunne hun ikke holde ud.

I Sverige skal den musikbegavede pige uddybe sit klaverspil, men au pair-jobbet levner hverken rigtig tid eller penge til det. Det er den gamle historie om opholdet i udlandet, der skulle være så udviklende, men mest består i at stå ved en køkkenvask.

Så Maria er et let bytte for en charlatan, hvis hobby det er at forføre unge piger. Maria bliver snydt erotisk, socialt, økonomisk og menneskeligt, og hjemme igen er familiekonflikterne accentueret. Hun trækker sig selv op ved hårene og får endelig lov til at komme ind på Sønderborg Statsskole, hjulpet af en behjertet lærer.

Efter befrielsen bliver hun forelsket i en af de tyske slægtninge, og så er himmel og helvede løs, i forhold til forældrene, der ikke vil have den tyske forbindelse, og også i forhold til kæresten, der både har friske krigstraumer - han var en af de helt unge, man i slutningen af krigen indkaldte - og tyske højborgerlige forestillinger om kvinders renhed og plads i forhold til manden. Dem er Maria milevidt fra at honorere efter sit Sverigesophold.

Portrættet af Maria er godt, miljøskildringen eminent og stoffet helt i top i denne roman. For en sønderjyde som mig har det været særdeles interessant at læse romanen som et stykke regional historie, men også som kvindelig udviklingsroman er den værd at læse.

Vi befinder os i »en landsdel, hvor livet var sort og hvidt, hedder det et sted. De særlige slægtsforhold i denne familie viser, hvad det egentlig betyder, alt dette med tysk og dansk.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce