0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I mørkets hjerte

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Grete Roulund elsker at opsøge fjerne og fattige steder for så at bruge dem som kulisser i sine romaner. Derved får de et eksotisk, internationalt skær.

Vi er langt fra Peblingesøen og dansk hverdag. Vi får steder, hvor alt kan ske, det fremmedartedes fortryllelse, og vi får mennesker, der er mere sammensatte på godt og ondt, end normalt er.

Grete Roulund er vores mest robuste fortællertalent, ganske udansk, ofte kulørt og hele tiden intelligent.

Det vil glæde hendes forhåbentlig mange fans, at hun nu udgiver en ny stor roman. 'Madeshi' hedder den. Det mærkelige navn er digtet over en bid af Nordindien, som Grete Roulund har besøgt.

I Madeshi findes et gammelt tempel, som forskere skal undersøge. En er forsvundet, men nu kommer en ny. Byron hedder han, en pæn yngre mand med meget blå øjne. Han inviterer en af sine elever på besøg, og Julie vover rejsen, opsat på en eksotisk oplevelse.

Men landet virker trist, og Julie isoleres. Byron svigter, men elsker hende måske alligevel. Han knepper hende uafladeligt, Julie føler sig begæret, men ikke tryg. Det er, som hendes hjerne svinder ind.


Heldigvis for Julie møder hun Indrai, en af verdens rigeste mænd, og den sympatiske Bandolier, en stedlig administrator. Hun får nødvendige impulser, og forholdet til Byron tørrer ud.

Byron er for øvrigt mest optaget af stedets mange tiggere. Han smider mad til dem på landevejen, og vi tror, at denne Byron er et godt menneske. Det er han slet ikke. Han er psykopat og lystmorder, manges liv er i fare.

Han føler, at han er i et land, hvor man må gøre hvad som helst.

Men Byron kommer under pres, et forrygende opgør venter. Sådan tænker han:

»Jeg kunne klappe døden, troede jeg. Have den gående ved siden af i snor. Bilde mig ind, at den var tam. Men man kan ikke stole på den. Man må holde øje med den hele tiden. Den bliver aldrig et loyalt husdyr«.

Også Julie må se døden i øjnene, da hun spærres inde på et loft, en hårrejsende skildring. Hun forfølges af hunde. Der er mange hunde i bogen, og de lever deres eget både grusomme og rørende liv. Og der er ulve og sjakaler. Det er en natur uden nåde, det er et land uden nåde.

Men varme er der i Julie, i Indrai og i Bandolier, heldigvis, Grete Roulund er ikke uden nåde.

Romanen er lidt sludrevorn, kunne godt være strammet lidt. Men overalt lyser forfatterens klare, udtryksfulde prosa, og kompositionens krydsklipning giver bonus, når man har vænnet sig til den. Det er spænding på et meget højt plan, international, menneskeklog underholdning.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce