Der har gennem tiden stået en vis mystik omkring en af den russiske kejser Nikolaj IIs døtre, Anastasia, som man en tid mente muligvis havde undgået henrettelse i 1918 efter revolutionen. Flere har hævdet at være storfyrstinde Anastasia. Den kendteste er Anna Anderson, et navn, en polsk-tysk kvinde påtog sig ved udvandringen til USA i 1930erne. I 1960erne forsøgte hun at få medhold i sit krav om at være kejserens datter, hvilket blev afvist af tyske domstole i 1970. I 1984, umiddelbart efter hendes død, kunne en dna-test fastslå, at det ikke kunne være tilfældet. Det er dette historiske udgangspunkt, den irske forfatter Mary Morrissy bruger i sin roman 'I Anastasias skygge' om den unge kvinde, der i 1920 kaster sig i vandet fra en bro i Berlin. Hun hed Franziska Schanzkowska, men det har hun glemt alt om, da hun reddes, ligesom hun har glemt alt andet. Der er ingen officielle facts om hende, men Morrissy skaber en forhistorie til hende i skildringen af en kvinde, der fik den halve verden til at overveje, om hun var den overlevende storfyrstinde, den sidste af Romanov-slægten.
Fra fabrikspige til storfyrstinde
Lyt til artiklen
