Kommunistloven, tysklandsarbejdere, alsang, rationeringsmærker, dagbladet Fædrelandet samt 'Død over Forræderen Scavenius'. Hvis De vil have en underholdende indføring i disse fænomener fra for godt og vel et halvt århundrede siden, så læs denne roman. Modellen er Matador. Her er arbejderfamilien med fem personer i et tolv kvadratmeters soveværelse, her er overklassefamilien med hushjælp, her er kommunisten og nazisten, den værnepligtige og den undvigende, her er hele den brogede familie Danmark, som man trods alt dengang endnu kunne tale om, i hvert fald i nostalgiens formildende skær. Det er danmarkshistorie som roman. Der er nogle problemer ved bogen. Det ene er monotonien. Hvert kapitel har en enkelt person i fokus. Hver ny tankerække starter så med den persons navn. I det ene kapitel begynder hvert andet afsnit med Leif, Leif, Leif, i det næste med Tobias, Tobias, Tobias. Det andet problem er flimmeret. Claes Johansen har skrevet det, der i gamle dage hed en kollektivroman, men uden at ville noget særligt kollektivt med formen. Det ligner snarere ubeslutsomhed om hvor centrum skal være, i en solid gammeldags fortælleform, der kræver et centrum. Romanen er som en Matador uden Varnæs kontra Skjern. Men man får meget at vide om besættelsestidens tilstande og stemninger, på en ukontroversiel og underholdende måde. Fortællingen ender i 1942, så fortsættelse kan antagelig ventes. Forhåbentlig med en grundigere korrekturlæsning.
Matador på papir
Lyt til artiklen
