0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Julegave om lyset

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Først gang jeg hørte om vor berømte landsmand, Ole Rømer, var som dreng i Versailles-slottets barokke park, hvor min mormor med stolthed fortalte, at det var ham, som havde lavet de berømte springvand for Solkongens hof.

Siden blev jeg sproglig student og min viden om universalgeniet blev endnu mere fjern og anekdotisk. Jo, der var vist noget med lysets tøven som Rømers geniale devise udi det naturvidenskabelige.

Og det er just titlen på fysikeren Mogens Lehmanns interessante debutroman om Rømers virke og liv i det franske og siden i det danske.

Rømer var borgerlig, men takket være sine evner vandt han både berømmelse og anerkendelse blandt den øverste adel som en af 1600tallets multividenskabelige intellektuelle. Som astronom, fysiker og såmænd også som politimanden, der fik gadelysene tændt i det noget mørke København.


Romanens force, udover at den er velskreven, er dens præsentation af Rømers karriere, som en af de helt store i videnskabens store bog om skelsættende enere.

Lehmann er endog så postmoderne og anakronistisk fræk, at han lader Einsteins berømte ord, om at Gud ikke kaster med terninger optræde i Rømers oplyste miljø. At han på alle måder viser, hvor meget Rømer var på forkant med sin egen tid og en pioner for den fysisk-astronomiske verden siden hen. At videnskaben med sine primitive midler alligevel opnåede resultater, som stadigvæk præger nutiden.

Lehmann lader ham såmænd møde den ældre d'Artagnac og i det hele taget være en del af det de franske kalder for Det Store Århundrede, 1600talets frisindede Paris, før katolske kræfter lukkede og slukkede for anderledes tanker og religioner.


Men Rømer, gift to gange, ingen børn, levede langt fra et flamboyant og spændende liv. I hvert fald hvad vi ved, ifølge denne velunderbyggede og gennemført sobre fremstilling af realia og fakta.

Det er faktisk skæbnerne omkring ham, uheldige Griffenfeldt og unge Holberg, som skaber spændstighed i fortællingen, hovedpersonen selv synes glat på grænsen til det kedelige.

Så 'Lysets tøven' er først og fremmest en julegave for familiens fysiker m/k og så den sproglige student, som alligevel har beholdt sin nysgerrighed overfor den naturvidenskabelige verden, han desværre valgte fra for at blive bedre til engelsk.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce