0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kort og godt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nitten stykker påbare hundrede små sider, det er ikke meget til hver. Men i de bedste af dem er det nok til at fylde en verden.

I alle stykkerne er der et lag af minutiøs, omstændelig realisme. Den slår så i de gode over i sin modsætning, enten fordi opregningen af data bliver ved ud over det rimelige, eller fordi den, der sanser tingene, begynder at fantasere. De sidste er de mest karakteristiske og vellykkede.

En person sidder ved togvinduet og ser den sidste sne ligge i klatter ud over markerne. Klatterne bliver til æg for ham, han begiver sig ud i landskabet udstyret med en kølle og giver sig til at smadre æggene et efter et. Til sidst gider han ikke mere, men så er toget også fremme i Århus.

Et andet eksempel er en mand på vej hjem over markerne på en fremmed egn, efter et sent selskab. Han ser for sig ud over disse marker en strøm af flygtninge, der ikke længere kan huske, hvad de er flygtet fra, kun smerterne i deres forslåede kroppe.


Et tredje eksempel - det eneste i bogen, der er lige ved at være humor - er en dommer, der pludselig ser det fodboldopgør, han fløjter til, forvandle sig til en drømmekamp, hvor alt lykkes, hver eneste aflevering lander for fødderne af adressaten, hvert eneste angreb ender i en scoring, skønt forsvarerne også spiller som engle.

Hvem tør fløjte sådan en kamp af? I hvert fald ikke vor dommer, der ved stillingen 50-45, og efter at kampen har stået på i to timer, lige så stille lister ud gennem tunnelen, med jublen fra det århusianske publikum bag sig.

En anden type kortprosa, der lykkes for John Bang Jensen, er den gode, gamle leg med at portrættere en sær person ved at bruge personens synsvinkel.

Her er den klassiske lingeri-voyeur, der følger sin udkårne ind i undertøjsbutikken, »hun spørger ham aldrig til råds om det, hun skal købe, hun vil helst klare det selv, det med ting, der er til piger, det har han alligevel ikke forstand på, synes hun«, fantaserer han.

En mand, der tænker ting om sin tossede bror, så man fornemmer, han selv er lige så tosset, er en lige så vellykket tekst.

En gang imellem sker der ikke andet i John Bang Jensens prosa end det lidt, der sker. Historien om en cykelspurt virker nærmest som et eksperiment i kedsomhed. Eksperimentet lykkes.

Men flertallet af disse tekster er det modsatte: små glimt af en anderledes verden under den tilsyneladende, som dukker frem, fordi det, der kan ses, er set så godt.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce