Nitten stykker påbare hundrede små sider, det er ikke meget til hver. Men i de bedste af dem er det nok til at fylde en verden. I alle stykkerne er der et lag af minutiøs, omstændelig realisme. Den slår så i de gode over i sin modsætning, enten fordi opregningen af data bliver ved ud over det rimelige, eller fordi den, der sanser tingene, begynder at fantasere. De sidste er de mest karakteristiske og vellykkede. En person sidder ved togvinduet og ser den sidste sne ligge i klatter ud over markerne. Klatterne bliver til æg for ham, han begiver sig ud i landskabet udstyret med en kølle og giver sig til at smadre æggene et efter et. Til sidst gider han ikke mere, men så er toget også fremme i Århus. Et andet eksempel er en mand på vej hjem over markerne på en fremmed egn, efter et sent selskab. Han ser for sig ud over disse marker en strøm af flygtninge, der ikke længere kan huske, hvad de er flygtet fra, kun smerterne i deres forslåede kroppe.
Kort og godt
Lyt til artiklen
