0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Godt gået

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da Nils Hartmann var færdig med 'Børnenes leksikon', 'Børnenes Danmarkshistorie' og 'Børnenes Verdenshistorie', fik han lyst til at gå en tur på 'Den store kinesiske mur'.

'De Otte Udødelige' er et koncentrat af det hele. Alt hvad han har siddet og nørklet med i bøgerne om de store ting - samt de talrige og mytologiske billedbøger, han lavede indimellem; alt det bliver nu samlet i en lystvandring på over 350 kilometer helt ud til Bohai-havet.

Nils Hartmann er en nysgerrig vandrer, en god iagttager, let at begejstre og dertil en superformidler. Han har sans for de skæve detaljer. Han kan li det!

Sammen med tolken og guiden Ling spadserer Nils Hartmann af sted over 12 adstadige døgn. De tager sig tid til at hoppe ned fra muren og besøge en landsby, hvor mennesker trækker ploven, eller bedstefars hus med minder fra Den lange march. Det dokumenteres i fotos.

Om aftenen fortæller Ling sin danske ven et blandet uddrag af kinesiske sagn og myter. Han strejfer også den nyere tid. Hertil tegner Kirsten Raagaard.

Nils Hartmann selv tegner et fint portræt af Ling. Han tænker i århundreder. De store kinesiske trendsættere inden for leveregler - Lao-tse og Kungfutse (og Buddha) - får også et strøg af forfatterens formidlervinger.

'De Otte Udødelige' er et prima eksempel på, at fortællingens ægthed og formidlingens bagtanke kan gå op i en højere enhed. Det er klasse!

Og det har i hvert fald smittet af på tegneren Kirsten Raagaard. Hun har lavet nogle modige billeder, som hun aldrig har lavet før. De er farverige og drømmende på en måde, der kan minde om Cato Thau-Jensen.

Kirsten Raagaard plejer at være middelalderens korrekte tegner. Nu har hun været ved den store kinesiske mur, der hvor alting er sket.

P.S. Det er en sport at finde fejl hos Nils Hartmann. Han har ikke lavet mange. I denne bog er det dog ikke korrekt, at romerne lærte bogtrykkunsten af kineserne (s. 106).

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce