Damaskus deja-vu

Lyt til artiklen

Paulus er ikke den eneste, der har fået slagtilfælde i Damaskus. Syriens hovedstad er et magisk sted, som løfter den fremmede over i nye dimensioner, hvad enten man kommer til fods fra Jerusalem eller er fløjet ind fra New York. Det sidste er tilfældet for Samia, den kvindelige hovedperson i 'Der hvor månen ligger ned', Iselin C. Hermanns anden roman. Samia er amerikansk journalist, men hun har tilbragt de første seks måneder af sit liv i Damaskus, hvor faderen engang var ambassadør. Og den mellemøstlige magi går endnu en generation tilbage, for faderens forældre var missionærer i området. På nutidsplanet har Samia den arabisk-israelske konflikt tværs gennem dobbeltsengen, som hun deler med sin jødiske kæreste Isak. Det er blandt andet denne seng, hun flygter fra, da hun flyver til Damaskus for at finde sig selv. Og der er deja-vu fra samme øjeblik, hun sætter foden i lufthavnen. Barndommens anelser melder sig, blide og bange mellem hinanden. Samia er tilbage i den mellemøstlige heksekeddel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her