Joanna Trollope er kendt for en række romaner på dansk, der dyrker sædeskildringen og den troværdige psykologi. Men - men Joanna Trollope har et alter ego, en ekstra forfatteridentitet, og lige så snart hun kryber i Caroline Harveys ham, så er det en helt anden genre hun boltrer sig i, nemlig trivi-eventyret. Det romantiske kærlighedseventyr. Til at begynde med ligner bogen mest et oppustet luftkastel, en luftig tingest, det rene candy floss og så lyserødt bliver den ved, den er indimellem så sukkersød, at den knaser godt i tænderne, samtidig med at den har masser af humor. For Joanna, undskyld Caroline, kender kvinders behov for eskapisme, og den snert af satire, som ligger på lur lige bagved. 'Villa Zonda' handler om den fattige 21-årige Lila, der må forsørge både sig selv og sin håbløse far. Året er 1938 og Anden Verdenskrig er ikke langt borte. Faderen maler maritime billeder, disse skibe er altid på vej, til havs og i havn, i stormvejr og havblik, det ene utrættelige skib efter det andet »altid på vej fra venstre mod højre og altid blottet for det mindste tegn på menneskeliv om bord«. Også havene er statiske. Datteren mangler ganske enkelt respekt for sin fars billeder, selv om han synes, de er helt fantastiske. Handlingen kan begynde. Faren Claude, der i det hele taget er en kæk og sorgløs mand, er kommet til at belåne huset op over skorstenen, så de nu står uden tag over hovedet. Men hjælpen er ikke langt borte, for snart træder et par rige velyndere til, der på deres let overlegne facon, men også virkelig venlige måde lige har en forfalden villa på Malta, som Lila måske godt kunne flytte ind i sammen med Far.