0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et lyserødt luftkastel

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Joanna Trollope er kendt for en række romaner på dansk, der dyrker sædeskildringen og den troværdige psykologi.

Men - men Joanna Trollope har et alter ego, en ekstra forfatteridentitet, og lige så snart hun kryber i Caroline Harveys ham, så er det en helt anden genre hun boltrer sig i, nemlig trivi-eventyret. Det romantiske kærlighedseventyr.

Til at begynde med ligner bogen mest et oppustet luftkastel, en luftig tingest, det rene candy floss og så lyserødt bliver den ved, den er indimellem så sukkersød, at den knaser godt i tænderne, samtidig med at den har masser af humor.

For Joanna, undskyld Caroline, kender kvinders behov for eskapisme, og den snert af satire, som ligger på lur lige bagved. 'Villa Zonda' handler om den fattige 21-årige Lila, der må forsørge både sig selv og sin håbløse far.

Året er 1938 og Anden Verdenskrig er ikke langt borte. Faderen maler maritime billeder, disse skibe er altid på vej, til havs og i havn, i stormvejr og havblik, det ene utrættelige skib efter det andet »altid på vej fra venstre mod højre og altid blottet for det mindste tegn på menneskeliv om bord«.

Også havene er statiske. Datteren mangler ganske enkelt respekt for sin fars billeder, selv om han synes, de er helt fantastiske. Handlingen kan begynde. Faren Claude, der i det hele taget er en kæk og sorgløs mand, er kommet til at belåne huset op over skorstenen, så de nu står uden tag over hovedet.

Men hjælpen er ikke langt borte, for snart træder et par rige velyndere til, der på deres let overlegne facon, men også virkelig venlige måde lige har en forfalden villa på Malta, som Lila måske godt kunne flytte ind i sammen med Far.


Caroline Harvey boltrer sig i alle de fedeste klicheer kendt fra trivilitteraturen, her er herskab og tjenestefolk, langvarig fattigdom, pludselig redning, udvandring til de indfødte på Malta, hvor nye forviklinger venter.

Tonen er let ironisk, mens Lila endnu knokler for sine få penny i England. Nogen gange når hun cykler på arbejde, så råber hun ind i blæsten, hvor ingen kan høre hende. Hun sværger på, at næste år vil hun under ingen omstændigheder sidde på en cykel på vej til Culver House: »Det lover jeg! Det lover jeg! Nogle dage troede hun oven i købet på sig selv. Andre dage tog hun bestik af hvad hun var og hvad hun havde, og kunne ikke tro på noget som helst«.

Når Lila skal søge job hos den lokale greve på Malta, er hendes forventninger heller ikke for store, selv om hun snart bliver præsenteret for grevens to nevøer, mens den lokale skolelærer Angelo rumsterer i baggrunden.

Livet blandt de rige er overdådigt, men det har også begrænsninger. Romanen er skæv, charmerende og helt i trivieventyrets ånd tryller Caroline Harvey problemer væk med den ene hånd, mens hun dænger nye op med den anden.

Inden for sin genre er 'Villa Zonda' både sjov og virtuos - og faktisk en del mere veloplagt end Joanna Trollope ellers giver sig selv lov til at være.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.