Dante gjorde det, Holberg gjorde det, og nu har også vor egen dannelsesforfatter Svend Åge Madsen sendt en helt ud på rejse i en fremmed verden, der vender vrangen ud på den velkendte. I 'Niels Klim' gik den opdragende rejse til Jordens indre, i 'Den guddommelige komedie' til Helvede. Hvor sender mon vor egen kosmopolitiske hjemmefødning i 'Den ugudelige farce' sin Jesper hen for at vise, hvor umuligt vi har indrettet os? Selvfølgelig til mulighedernes land, Amerikas Forenede Stater, for ca. fyrre år siden, da der var krig i Vietnam, krise i Cuba og sort oprør i Sydstaterne. Men det USA, vi møder, er nu ikke så realistisk, så det gør noget. Bare rolig, Madsen er stadig Madsen, og rejsen foregår mindst lige så meget oppe i hovederne og nede i sproget. Jesper, der spiller jazz, og af samme grund også hedder Jazz-per, slår hovedet. Ved den lejlighed mister han ikke bevidstheden, som andre dødelige, men derimod ubevidstheden. I stedet for at ting og sager foregår neden under det skrevne ord, som efter gode gamle Freuds recept, foregår tingene ved siden af hinanden. Det volder Madsen en del indledende besvær. Først fletter han to historier ind i hinanden med hver anden linje til den ene, hver anden til den anden. Så skriver han dem ud i to sidestillede spalter eller i underafdelingerne a, b og c. Ingen af disse arrangementer er rigtig tilfredsstillende, og efterhånden opgiver han dem heldigvis og fortæller bare løs.
Med Madsen i utopia
Lyt til artiklen
