Dette er ikke en anmeldelse, det er en tilståelse. Jeg indrømmer med det samme, at jeg faldt pladask for Tracy Chevaliers perle af en roman, da jeg læste den på engelsk. Dens tilsyneladende enkle, men raffinerede prosa er svær at oversætte, så det ikke mærkes, men Inge-Lise Jespersgård har gjort det. Nu har jeg så læst den en gang til på et fint dansk og er ikke mindre betaget. Skulle jeg undervise folk i, hvordan man kunne skrive en historisk roman, ville jeg sige: Se her! For al prosa gælder det om at finde det punkt, hvorfra der skal fortælles. For en historisk beretning er det ekstra vigtigt, hvis den ikke skal fremstå som tilfældig bagklogskab. Chevalier har gjort som Walter Scott og andre af genrens pionerer: valgt at se på en historisk figur gennem en fiktiv biperson. Emnet er den geniale hollandske maler Jan Vermeer, fortælleren den unge pige, som blev model for et af hans kendteste malerier, titlens 'Pige med perleørering'. Og det ufattelige lykkes, som så mange kunstkritikere kløjes i: at gøre selve maleriet til den egentlige hovedperson.