En uløst gåde i en bog kan være ansporende og fascinerende for læseren. Men en uløst gåde, der er irrelevant for både handling og persontegning, er bare irriterende. Man får aldrig at vide, hvad det er for mystiske skrig, der lyder om natten i en belgisk skov i Michel Fabers lille roman 'Courage-ensemblet' - og man behøver heller ikke at vide det. Deres symbolske betydning kan læseren selv lægge til, men lige så godt trække fra, den er ikke præcis, kun prætentiøs. Romanen skildrer de fem medlemmer af et engelsk vokalensemble, der i fjorten dage trækker sig tilbage til et ensomt beliggende landsted i Belgien for at prøve på uropførelsen af et vanskeligt værk af en excentrisk italiensk komponist. De fem sangere er uomtvisteligt dygtige, men har hver især deres personlighedsbrist og indre spøgelser at slås med. Det gælder især sopranen Catherine, der er gift med ensemblets leder (og baryton) Roger Courage. Trods navnet mangler Catherine i den grad mod, at hun lever på grænsen til selvmordet og selvudslettelsen. Romanen kan måske læses som en fortælling om, hvordan hun finder sig selv og bliver mere handlekraftig, men den er først og fremmest en skildring af samspillet mellem de fem så forskellige mennesker - foruden ægteparret Courage den gigantfede bas Ben, den giftige tenor Julian og den kampberedte alt Dagmar, der er tysker og temmelig ubritisk, trods sin plads i 'The Courage Consort', som ensemblets navn og romanens titel lyder på engelsk. Det hele berettes af en alvidende fortæller, der er en anelse hævet over sine personer og derfor kan beskrive dem med den lette britiske sarkasme, der så skuffende kan illudere som livsvisdom. Originalens sprog er slebent og spidst og ikke helt forløst i den danske oversættelse. Og hverken oversætter eller forfatter lader til at have læst grundigt nok på den musikalske lektie. Ordet 'contralto' er f.eks. konsekvent oversat som 'kontraalt', selv om det bare betyder alt, og med eller uden kontra lader forfatteren alten Dagmar have sunget titelrollen i Bergs 'Lulu', en teknisk umulighed, eftersom det er et parti for koloratursopran. Ligesom skrigene i skoven lover romanen mere, end den kan holde. Det skorter ellers ikke på virak omkring Michel Faber - det engelske forlag oplyser, at hans værker nu er under oversættelse til sytten sprog. Det må vist skyldes hans andre bøger, hvoraf romanen 'Inderst inde' tidligere er oversat til dansk.