0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tvangsritualer

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

James Lee Burke er en af de store fornyere af den amerikanske krimi. Hans fortællinger om Dave Robicheaux er mesterlige spændingsromaner og atmosfærisk skrivekunst af højeste karat.

For at skabe lidt afveksling introducerede Burke for nogle år siden Texas-sagføreren Billy Bob Holland. Det startede lovende med 'En rose fra Texas' , men ser mere speget ud nu, hvor Burke med 'Sine egne rødder' ('Bitterroot') er nået til foreløbig tredje bind i serien.

Handlingen udspiller sig i Montana med aktuel status som USA's vilde grænseland. I den storslåede natur trives gamle amerikanske værdier og nye politiske galninge fra det mest ekstreme højre.

'Sine egne rødder' har det hele; psykopater, traditionelle gangstere, rockere, nynazistisk milits og slemme forureningsmænd. Faktisk har 'Sine egne rødder' ikke blot det - den har alt for meget af det hele.


Burke er stadig ude af stand til at skrive andet end spændende, men hvor miljøet i Louisiana-romanerne koncentrerede stemningen, er det, som om plottet denne gang breder sig ud over alle bredder. Måske fordi pointen er, at den amerikanske syge breder sig som råd i alle lag af samfundet.

Men snarere fordi Burke med den politiske dagsorden er på gyngende grund. Han er hverken en dybdeborende politisk killer som James Ellroy eller en økopolitisk humorist som Carl Hiaasen. Burke er moralist med forsmag for højtsvungen patos i sin omgang med natur, mennesker, traditioner og ikke mindst, suk, kvinder.

Men hvor han tidligere har brugt den gammeldags patos som en ekstra motor i sine fortællinger om mænd med høje idealer og lig i lasten, er han i betænkelig grad ved at blive overmandet af de klichéer, han altid har betjent sig af.

Med sine firkantede forhold til kvinder, sine forgæves kampe med sine voldelige tilbøjeligheder, sin maskuline retlinethed og sin kontakt med genfærdenes verden ligner Billy Bob Holland en ansigtsløs projektion af Dave Robicheaux. Han har skiftet navn og profession, men det er ærlig talt svært at se forskel.

På samme måde med Burkes berømmede skildringer af lokalkolorit; i stedet for at udgøre en konstant krydrende ramme om handlingen kommer naturscenerierne nu dumpende med samme elegance som tunge, guldrammede sofastykker, der pludselig falder af sømmet.


Burke har sin force og sin svaghed i det monomane. Det gælder personerne, og det gælder forfatterens tvangsrituelle produktivitet. Man kan kun blive ved med at fyre en roman af om året, lige indtil det øjeblik tomgangen skinner igennem.

James Lee Burke har ikke mistet gløden, men de meget ujævnt tegnede bifigurer i det overbefolkede plot har ikke tidligere tiders klarhed.

Den slemme forurening, som anslår fortællingens moralske tone, glemmer Burke nærmest undervejs. De skurkagtige pengemænd fra syndefaldets Californien skyller cyankalium ud i vandet, men fortællemæssigt løber det nu nærmest ud i sandet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce