To digte sikrer Kurt Schwitters (1887-1948) en varig og velfortjent plads i litteraturhistorien: det lange og ambitiøse lyddigt 'Ursonate' og det vidunderligt boblende, dadaistiske kærlighedsdigt 'Til Anna Blomst'. Begge indgår i det Schwitters-udvalg, der nu er blevet udsendt i den fornemme serie 'Borgens verdenslyrik fra det 20. århundrede'. Serien, som foreløbig tæller ni bind, er kendetegnet ved gode oversættelser, solidt redaktørarbejde og en overkommelig pris; desuden optrykkes digtene på originalsproget parallelt med den danske oversættelse: Sådan skal det gøres! Det er Lars Bukdahl, der har udvalgt og oversat Schwitters' digte, og det har han gjort godt. Det er sjældent nemt at oversætte poesi, og Schwitters er særlig vanskelig, blandt andet fordi han benytter store mængder af ordspil, indholdstomme sproglyde og bevidste forbistringer af grammatiske bøjningsformer, som ikke kan forbistres på dansk, eftersom de ikke findes.
Schwitters' vitsvers
Lyt til artiklen
