Enhver tegner med respekt for sig selv skal prøve kræfter med '1001 nats eventyr', elefanterne og de arabiske nætter. Jørn Møbius og Ludmila Zeman gør det fra hver sit flyvende tæppe. Jørn Møbius har fået øje på Aladdin, der uforvarende kommer til penge og beholder både dem og hovedet. Han har valgt at tegne historien på den blanke måde. Personerne er flade opstillinger på en ørkenlys baggrund af minareter og bjerge med sne. Denne 'Aladdin' er en raffineret måde at løse en opgave på, der allerede er løst 1001 gange før - mindst. Og det er den på grund af sin virtuose blanding af teknikker og indblanding fra andre øjne end eventyrfortællerens. De ser en aktiv kat og frugternes sødmefulde svulmen. Det er tredje gang, Ludmila Zeman svæver af sted på sit tæppe. 'Sindbads største skat' afslutter miniserien om denne uheldige helt. Hendes billedsprog er den internationale folklore, der ligner uden at være. Billederne er beregnet til at kunne øjes fra pol til pol, så der er ingen overraskelser - kun akkuratesse. Og dertil en anmassende form for poesi. Som det vil erindres, var Sindbad en stor elefantjæger. I denne udgave skåner han dem, for den slags må man ikke (mere). Det er i det hele taget forholdet til, hvad man må (og kan), der udgør forskellen på disse to billedbøger og '1001 nats eventyr'. Dengang dé blev samlet, huggede danske vikinger korte budskaber i store sten.
Vi som går Silkevejen
Lyt til artiklen
