'Nordmosen' er et islandsk boligkompleks af beton. En far kommer hjem med sine sønner og opdager den vidåbne dør til kælderlejligheden. Faren er diskret og velopdragen, det er den ældste søn på ni år ikke, før faren kan nå at gribe ind, har sønnen inviteret sig selv indenfor og kommer ret upåvirket ud igen. Der ligger en død mand derinde. »Du ser for mange film«, siger faren. Den døde mand har været i nærkontakt med et meget tungt askebæger, og før morderen skred fra gerningsstedet, efterlod han sig en håndskreven besked på offeret. Bare tre ord på et stykke papir. Arnaldur Indridason har fornemmelse for mord, og han har fornemmelse for sprog, og for at blive ved sproget, så flyder mennesker normalt med strømmen, fordi det er nemmest. Men der findes øjeblikke, når vi er meget ophidsede, kede af det eller ude af os selv, hvor vi havner på tværs. Og ordene slipper ud af os snarere som kvæk end sprog. Det er dette studse sprog, Arnaldur Indridason kan ramme. Igennem bogen er der flere sådanne beskeder, der ligner udbrud fra en sjæl i pine, men ikke nødvendigvis den samme sjæl. For der er ikke bare sket et mord i nutiden, for længe siden døde en lille fireårig pige under mystiske omstændigheder. Det er den lille døde piges skæbne, som hurtigt bliver hovedsagen for læseren.
Fornemmelse for mord
Lyt til artiklen
