'Sæsonen slutter' begynder en sensommermorgen: Dagen melder sig »med et lille klemt en knirken en lysnen bag gardinet en harken et grynt et snork en rejsning en fyldt blære en smerte et minde en drøm og det er alt sammen fuldstændig uinteressant og fællesgods kort sagt en betingelse eller et vilkår som ikke er til diskussion der er i det hele taget ikke noget at diskutere som man ligger dér og mærker bevidstheden vende tilbage«. Dén prosalyriske - og kommaløse - bevidsthedsstrøm, der her pibler i gang, fortsætter gennem tredive, godt og vel én side lange afsnit; og citatet er karakteristisk for bogen i den forstand, at flere niveauer her flyder sammen: Den ydre verden; de kropslige funktioner; de uvilkårlige erindringer og fantasier; og den selvkritiske refleksion. Vi er kort sagt helt inde i hovedet på hovedpersonen og følger hans tanker, mens de bliver til, hulter til bulter. Den bevidsthed, der strømmer gennem bogen, er samtidig en litterær bevidsthed: Ingemann, Shakespeare, Inger Christensen og andre dukker op i større eller mindre brudstykker undervejs.
Malstrømmen
Lyt til artiklen
