Jonathan Stroud kommer hertil (fra England) med et gevaldigt trut i forlagshornet. Ved børnebogsmessen i Bologna i april var han et stort hit, selv om han knap var færdig med første bind i den planlagte 'Bartimæustrilogi'. Det er han blevet nu. Bogen hedder 'Amuletten fra Samarkand', og den minder mig om Tony Blair. I skrivende stund er 'Amuletten fra Samarkand' solgt til 21 lande, og det er filmrettighederne også. Hvordan går sådan noget til? Man var blevet lempet stille ud ad døren på et dansk forlag, hvis man stillede op med sådan en tale: »Hør hér! Jeg skriver tre bøger a cirka 400 sider om en dreng, der er i troldmandslære, og som er ret dygtig. Undervejs allierer han sig med en dæmon. Det hele skal foregå i fremtiden og være lidt Orwell light-agtigt. Jeg skriver også om det politiske rænkespil. Og der er mange saftige kampscener. Jeg er kvik i replikken, og jeg har et moderne, mundret sprog. Hør her, forlægger! Stik mig et forskud på sådan et par millioner! Hvor skal jeg skrive under?«. Det er lige den modsatte historie af den om Harry Potters mor, der sad og håndskrev i kaffepletterne på et cafébord (måske), men det er den samme sang. Og det er hendes skyld, at sådan noget kan lade sig gøre nu. 'Amuletten fra Samarkand' strøg lige ind på den engelske børnebogshitliste som nummer tre, da den udkom i forrige uge.
Den lille troldmand
Lyt til artiklen
