0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Beluringens psykologi

Graham Swifts langsomme roman, om en detektiv og hans klienter, viser os grænserne for, hvad vi bør vide om hinanden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

George er en falleret politimand, der har etableret sig som privatdetektiv. Det er mest ægteskabssager, han har - skygning af utro ægtemand.

Med Sarah er det anderledes: Hun vil have detektiven til at overvåge sin mands farvel til Kristina, en bosnisk flygtning, de har haft boende i huset en rum tid og senere installeret i en lejlighed. Der er ikke længere tale om en skjult affære, alt er åbent. Aftalen er, at Kristina skal rejse hjem, nu det er muligt. Hvad skal Sarah så bruge en detektiv til?

Til at overvære dette farvel i lufthavnen. Hendes mand kunne jo ombestemme sig. Og under alle omstændigheder: »Så selv om han ender med bare at sige farvel til hende, selv om at det bliver dér de siger farvel til hinanden, vil jeg godt vide hvordan han gør det, hvordan de gør det. Jeg vil være til stede - bare usynlig når det sker. Forstår du det?«.


Hvordan træffer vi vore valg, sådanne indlysende dumme valg? Det er et af spørgsmålene i Graham Swifts roman 'Dagens lys', hans femte på dansk. Den er så langt fra en thriller som tænkes kan, selv om emnet lægger op til det.

Men det gør hans stil ikke, der først og fremmest er langsom. Korte sætninger, korte kapitler. Informationerne kommer dryppende, samtidig med detektivens refleksioner over tilværelsens beskaffenhed og menneskers uudgrundelige motiver.

Citatet ovenfor mere end antyder, at Sarah har overskredet en grænse, et andet af romanens undersøgelsesområder. George overskred en grænse allerede som barn, da han fulgte efter sin far for at få bekræftet sin mistanke om en udenomsægteskabelig affære. Faderen var fotograf - også en slags aflurer. Denne evne har den midaldrende George professionaliseret, først som kriminalassistent, nu som detektiv.


Dette erhverv med afluring som kerne og evig venten på at opdage noget giver ham rig lejlighed til at reflektere over, hvad han ser. Han bliver en slags psykolog, afhængig af at kunne tolke de mindste bevægelser og udtryk i menneskers færden.

Ægtemanden siger rent faktisk farvel og vender hjem til sin kone, der står parat med mad og vin. Intet tyder på den handling, der følger umiddelbart efter - at Sarah dræber sin mand med køkkenkniven, da han træder ind ad døren. Til overraskelse for sig selv, formentlig. George besøger hende nu i fængslet hver torsdag.

Romanen indledes med, at han lægger roser på mandens grav for hende, på dødsdagen for anden gang. Hun har stadig otte år tilbage, før hun skal se dagens lys, som titlen lyder, og som detektiven drømmer om. For han er forelsket i hende.


Meget af hvad man kan skrive om denne romans handlingsmæssige baggrund kommer til at tage sig kulørt ud. Graham Swift, der tidligere har modtaget Bookerprisen (i 1996 for 'Sidste omgang') er alt andet. Hans roman snegler sig faktisk af sted, og intet, intet af den ramasjang, der er forbundet med emnet, vinder indpas i gengivelsen af tankerne hos et menneske, der oplever sig selv lige så blakket som sit erhverv.

At belure er ikke agtværdigt. Men man skal ikke forvente nogen moralsk diskussion af denne ellers særdeles undersøgende roman. Den opererer med en helt anderledes nådesløs logik: den fatale grænse, som George overskred, da han som kriminalassistent tog kvælertag på et genstridigt vidne, og derpå mistede sit job og sin kone. Den grænse, som Sarah overskred, da hun ville vide, hvordan en afsked, det ikke tilkom hende at vide noget om, så ud. Den grænse, alle Georges klienter overskrider ved at opsøge ham, og som han selv overskrider i omgangen med dem, på mange måder.

Grænser er skrevne og uskrevne regler, der er sat op af civilisationen. Og civiliseret er et kodeord, der går diskret igen på centrale steder i en roman, der er spændende og urovækkende på en totalt underspillet måde.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu